Gør noget ved 14.000 u-uddannede

Der skal gøres noget ved de mange unge uden en uddannelse. Det mener Kim Faurby, der er regionskonsulent i organisationen HTS (Handel, Transport og Service).
Næsten 14.000 unge i alderen 20-24 år i Region Sjælland har aldrig fuldført en ungdomsuddannelse. Lidt flere end 2000 af dem bor på Lolland-Falster. Og det er et problem, som kommunerne på Sjælland og Lolland-Falster bør være meget opmærksomme på i en tid med mangel på arbejdskraft.

- Det der er vigtigt er, at kommunerne tør opstille mål for hvordan de får uddannet alle unge i kommunen. Der skal man turde træde ud af det system, man har opstillet i dag. Man skal lave en vurdering af passer det til nutiden og passer det til at få de svageste med, siger Kim Faurby

Kim Faurby peger også på et andet problem i den sammenhæng. HTS skønner nemlig at mange kommuner vælger at sende de unge i beskæftigelsesprojekter i stedet for at motivere dem til at komme videre i et uddannelsesforløb.




Regionskonsulent fra HTS opfordrer kommunerne til at gøre noget ved, at mere end 2000 unge er uden uddannelse på Lolland-Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret