Der var masser af duetter mellem aftenens tre særdeles veloplagte solister. Foto: Claus HansenClaus Hansen
NørregadeTeatret og Danske Seniorer bød indenfor til en festlig aften.
Palle Nevad FrandsenPalleNevad Frandsen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Solen var gået ned over Maribo, og indenfor i Maribo Hallerne var der da også masser af måneskin og gråt guld. Seniorer fra nær og fjern, og i alle aldre, havde taget mod de 1.100 gratis billetter, som var blevet uddelt. Ikke alle pladser var fyldt til koncerten, og det skyldes nok den seneste udvikling i coronasmitten på Lolland.
På scenen tog Preben Kristensen, Lisbeth Kjærulff og Birthe Kjær de mange tilhørere ud på en skøn, morsom og musikalsk rejse i kulturen.
- Er det ikke fantastisk, at vi må samles igen, udbrød Preben Kristensen, da han indtog scenen til tonerne fra "The Sound of Music", smukt fremført af Promenadeorkestret.
Koncerten mindede meget om de store nytårskoncerter, som NørregadeTeatret plejer at præsentere samme sted i begyndelsen af januar, og det er da også med samme orkester, og aftenens tre solister har også tidligere optrådt ved disse koncerter.
Netop nytårskoncerten var blandt de mange aflysninger under coronanedlukningen, men i aftes kunne publikum atter tage hinanden under armene og vugge med til musikken. De kunne synge så højt, de ville, og de kunne klappe taktfast til tonerne - og de gjorde det hele. pnf
Preben Kristensen og Lisbeth Kjærulff sørgede for både skønsang og italiensk kattejammer af Rossini. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Birthe Kjær tog kapelmester Bjørn Hyrup med på en musikalsk rejse til Paris. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Ældreministeriet havde støttet op om koncerten, der var skabt i samarbejde med Danske Seniorer. Det betød, at de 1.100 billetter var givet væk gratis. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Birthe Kjær lagde ud med den smukke "Smile", der er skrevet på Charlie Chaplins melodi - og at smile har vi længe alle trængt til i denne coronatid. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Promenadeorkestret er fast inventar i Maribo Hallerne ved de store nytårskoncerter. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned