Gratis Nærvær-festival - med lokale bands - samt "Blæst" og "Fraads" på scenen

Blæst er klar til at optræde og underholde på Nærvær Festivalen. Foto: Pressefoto

I 2019 så den første udgave af festivalen "Nærvær" dagens lys på Maribo Gymnasium, og nu kommer 2022-udgaven. Den foregår i Qvades Gård ved Torvet i Maribo og vil byde på musik den 7. maj det meste af dagen. De tidligste timer er reserveret nogle lokale kunstnere, og senere kommer der nogle større hovednavne "Blæst" og "Fraads".

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIBO Fra klokken 11 til 19 er er godt gang i den i festival-området med solid optræden, mens hovednavnene først kommer på i løbet af aftenen.

Ørehængeren "Blæst"

”Blæst” gør hverdagen til en poetisk ørehænger. Ikke engang den stiveste modvind kan stoppe ”Blæst” og deres velproducerede, dansksprogede popmusik. Attituden er tilbagelænet og ubesværet, men de groovy, delikate popsange er båret af en ukuelig musikalsk fremdrift.

I bandet finder vi Fernanda, Lauge, Valentin og Anders, der skriver sange om det nære og om de små hverdagsøjeblikke, der rummer stor poesi, hvis man bare ser efter.

Der gemmer sig historier om farverige partycrashers på Roskilde, tungsind og festromancer, og de simple, ungdommelige tekster bliver leveret af Fernanda Rosa, der med sin karismatiske vokal og stærke melodier, leder tankerne tilbage på 80’ernes og 90’ernes danske popikonet.

Dertil finder man Lauge Kjærulfs og Valentin Buchwalds fyldige men stringente popproduktioner, der underbygges af Anders Bondos melodiske guitarspil."

Forfriskende "Frads"

”Fraads” debuterede tilbage i 2016 med EP’en ’1000 Knive’, men det var med singlen ’Heroppe’ og EP’en ’Fryys’ at duoen for alvor cementerede sig selv i Danmark. P3’s Uundgåelige singlen ’døde i dine arme’ fik ”Fraads” endnu bredere ud i landet, hvor publikum – især i de unge – fik øjnene op for duoens forfriskende, følsomme og energiske liveshows.

I 2020 udgav ”Fraads” deres længeventede og anmelderroste debutalbum ’FRaaaDS’, som etablerede et fantasifuldt og mangefarvet lydunivers. Er univers, der bygges videre på til deres kommende koncerter. Deres nyeste single ’Er vi to en ting?’ er en elektronisk og pop baseret energiudladning med synthmylder, hårde trommer og knust glas.

I 2020 udgav ”Fraads” deres længeventede og anmelderroste debutalbum ’FRaaaDS’, som etablerede et fantasifuldt og mangefarvet lydunivers. Er univers, der bygges videre på til deres kommende koncerter. Deres nyeste single ’Er vi to en ting?’ er en elektronisk og pop baseret energiudladning med synthmylder, hårde trommer og knust glas.

---

”Fraads” er kendt for at give fantastiske koncerter. Her bliver aldrig sparet på indlevelsen. Hver koncert føles speciel. Duoen bestående af Papa Erotic og David Engelbrecht glæder sig til at spille for stående publikum:

- Der er ikke noget vi glæder os mere til, end at spille for et stort stående publikum igen. Man er næsten blevet vant til et siddende crowd, som om det er det eneste der findes, men nu må vi danse sammen, råbe, synge og knække midt over i glæde. Vi glæder os helt enormt.

Musikbladet Gaffa kvitterede også med 5 stjerner sidste gang ”Fraads” spillede i Store VEGA for et siddende publikum:

"Fraads" går på scenen klokken 19.30, mens festivalens andet hovednavn "Blæst efterfølger klokken 21.30.

Der bliver gratis adgang.

Program Nærvær Festival

Kl. 11.00 Like Kl. 11:45 Future 8 Kl. 12:30 De rockende rejer Kl. 13:15 The Whom Kl. 14:00 De efterladte Kl. 14:45 Propeller Kl. 15:30 DJVavas Kl. 19:00 Fraas Kl. 21:30 Blæst