Graver giver Guds natur plads

STORE LØJTOFTE Karina Langhoff har netop hevet rækker af hæk op ved endnu tre henfaldne gravsteder, så de nu er ganske bare.

- Jeg har i alt ryddet ni gravsteder i det her område af kirkegården, siger graveren og peger rundt i det sydøstlige hjørne af Herredskirke Kirkegård.

Nu skal der fjernes rødder, rives og sås græs, som skal have lov til at vokse sig højt og blive fyldt med blomster, så disse tre gravsteder kan føje sig til de øvrige, som i den her del af kirkegården over år har ladet Guds natur få stadig mere plads.

Både i bogstavelig forstand med en tilstræbt biodiversitet i form af planter, insekter og fugle. Men også i bibelsk forstand. For hvis Gud er ånd, så kan det her måske bevare kirkegården som et sted af tilstedevær i stedet for forladthed. For om sommeren slår graveren en svungen sti i det høje græs, hvor man kan gå og høre det summe, mens man kan læse inskriptionerne på de gravsten, hun også har ladet stå. En af dem er næsten groet ind i et træ. Et andet sted er nogle sten fra en indgang på vej til at blive genanvendt til at lave en lille bænk til et hvil og en tænkepause.

For selv om flere og flere gravsteder henfalder på kirkegårde, både på denne og i det øvrige land, behøver der ikke blive tomt med store flader græsplæner eller perlegrus og langt mellem gravstederne.

Ikke hvis man som Karina Langhoff både genbruger planter i stedet for at sløjfe dem, når gravsteder henfalder, lader græsset gro vildt med blomster og genanvender gravsten til at lave planteøer pyntet med sten. Et sted står en tyrkisk hassel omkranset af en cirkel af gravsten, et andet sted er højbede med buske og stauder afgrænset af en bølgende række af gravsten.

- Hver sten er jo et stykke historie, siger hun.

Men hun gør ikke sådan overalt. I det nordlige område af kirkegården ligger gravene stadig side om side med lige stier med perlegrus, veltrimmede hække og granpyntede gravsteder. I respekt for, at mens nogen sætter pris på, at naturen i lidt mere organisk og fri form rykker ind på kirkegården, så foretrækker andre det mere traditionelt velplejede udseende. Derudover er der de ukendtes grav.

De penge der er

Karina Langhoff er graver på to kirkegårde. Denne ved Herredskirke Kirke og ved Løjtofte Kirke. På de to kirkegårde henfalder i 2021 i alt otte gravsteder ud af to gange 24.

- Men jeg håber dog, at fem af dem bliver forlænget, siger hun.

Med til sognet hører også Utterslev Kirke, hvor hendes kollega er graver. Ifølge formanden for menighedsrådet for Utterslev-Herredskirke-Løjtofte Sogn mærkes afviklingen af gravsteder rigtig meget der.

- I Utterslev henfalder 26 grave i 2021, oplyser formand Ulla Gotsæd.

Udover at ændre kirkegårdene påvirker det økonomien til at drive dem, påpeger hun.

Det har allerede været nødt til at have konsekvenser for gravernes timetal, oplyser hun.

- Det er vi kede af, for vi synes, at vores gravere tilfører kirkegårdene værdi. De er vores første ansigt udadtil, når folk kommer på kirkegården, og de udfylder en trøstende rolle overfor folk i sorg. De ved, hvad det handler om.

- Men der er de penge, der er, og så er der ikke flere, fastslår hun.

Når hække bliver hevet op, handler det derfor også om at give graverne mindre at klippe, at tilpasse driften, påpeger hun.

- Vi har en forventning om, at kirkegårde er velfriserede. Hvis der ikke ser nydeligt ud, kan jeg i hvert fald hurtigt som formand få et opkald. Men det er måske noget af det, vi bliver nødt til at give køb på. Men det er en debat, vi bliver nødt til at tage i den brede befolkning, siger hun.

Af nye planer har Karina Langhoff et ønske om at lave endnu et område med højt græs med blomster, planter og snoede stier, men med nye gravpladser. Disse kunne måske tilbydes billigere, fordi de ville kræve mindre arbejde at passe, tænker hun.

Men den plan har menighedsrådet ikke sagt god for endnu.