maribo Efter et års satsning på en strøgbutik i Østergade har Green-line samlet sine aktiviteter på Brovejen.
- Der var ikke plads nok til vort udvalg i butikken i Østergade, siger butiksassistent Nønne Hansen.
Mange af Green-lines kunder forventer at kunne købe totalløsninger, og udvalget af ledning i metermål, tavler, rør, kabelbakker og så videre har hele tiden skulle hentes på Brovejen.
- Det betød, at mange kunder alligevel skulle herud og derfor valgte at komme her med det samme, siger Nønne Hansen.
Hun oplyser, at det primært var turister, der brugte butikken i Østergade til en gang strøgshopping.
Skiftedag for kunsten
En del af det brugskunst, der blev falbudt her, er nu taget ud af udvalget.
Til gengæld bliver det righoldige udvalg af lamper suppleret med malerier af en lokal kunstner.
I et hjørne af hallen på Brovejen er indrettet et udstillingslokale, der er åbent ud mod butikken, men i øvrigt er beklædt med profilbrædder, så lampeudstillingen ligner noget i en bolig og ikke et engros-lager.
- Det har også skabt lidt ekstra lagerplads, siger Nønne Hansen og peger på den lager-hems, det har givet ovenpå udstillingen. Green-line ejer ejendommen i Østergade hvor butikken lå. Butikslokalet er sat til leje.
Peter Hansen
ph@folketidende.dk
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker