Lolland Kommune har sluppet gravemaskinerne løs ved Søllested Skole. Her bliver borgernes ønske om trafiksanering og et grønt aktivitetsområde mellem børnehaven Tryllefløjten og Højskolevej nu en realitet.
Ideen blev født i Højrebys tid, og nu er kommunen klar til at investere 2,6 millioner kroner, hvoraf 870.000 kroner er tilskud fra Velfærdsministeriet.
Lolland Kommune oplyser, at det hele indvies med en aktivitetsdag i maj 2009. Det første, der er taget fat på, er at sikre børnene ved skolen bedre i trafikken.
Birkevej, der fører forbi skolen, bliver afbrudt på midten. Kommer man fra Højskolevej bliver man drejet til højre over mod hallen, og herfra tilbage til Højskolevej, idet Bøgevej lukkes ved klubhuset.
Kommer man fra syd, bliver farten sat ned ved chikaner på Birkevej, og man kan køre frem og svinge til venstre ad Lindevej. Der etableres båse over for børnehaven, hvor forældre i bil kan sætte børnene af.
Desuden bliver der parkeringspladser langs Birkevej ved skole, bibliotek og børnehave.
Mogens Warrer
mw@folketidende.dk
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie