De høje kornpriser presser produktionen af sukkerroer. For første gang er det nu mere lukrativt at dyrke korn, og sukkerkvoterne er blevet værdiløse, skriver Jyllands Posten. Glansen er gået af det hvide guld i dansk landbrug. I generationer har sukkerroer haft status som landmændenes i særklasse mest lukrative afgrøde. Men i løbet af det seneste år har EU's sukkerreform og de stigende kornpriser reduceret sukkerroer til at være en ordinær, middelmådig afgrøde målt på landmændenes bundlinie.
Det bratte fald fra en suveræn førsteplads i 2007 til en tiendeplads i 2008 fremgår af afgrødekalkuler fra Dansk Landbrug Sydhavsøerne.
Nedturen for sukkerroerne er så markant, at det rejser spørgsmålet, om de danske landmænd i fremtiden overhovedet vil dyrke så mange sukkerroer, at de kan udnytte den kvote, Danmark er tildelt af EU, skriver Jyllands Posten.
- Jeg vil udtrykke mig sådan, at det kan da blive en stor udfordring. Dyrkning af sukkerroer kræver knowhow og investeringer i specielle maskiner, så der skal helst være udsigt til et markant bedre dækningsbidrag, lyder svaret fra formanden for Danske Sukkerroedyrkere, Jørn Dalby til avisen.
Prisudviklingen og lukningen af sukkerfabrikken i Assens har medført, at mere end 100 års forgyldt produktion af sukkerroer i Jylland og på Fyn slutter i disse uger i et regulært økonomisk drama. De seneste uger er store mængder af de tidligere så eftertragtede sukkerkvoter blevet handlet for bare en krone pr. ton.
-Det er uværdigt, at det hele skal slutte på den måde, mener formanden for de vestdanske sukkerbønder, Peder Hovgaard Rasmussen ifølge Jyllands Posten. Han har selv måttet sælge sin kvote for en krone per ton.
Michael Torfing
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde