Tirsdag eftermiddag blev mere end 10 elever tilbage på Nakskov Gymnasium & HF efter, at kammeraterne havde fået fri. Flokken var nemlig indkaldt til eftersidning.
Rektor John Povlsen kalder det en hjælpeforanstaltning:
- Det drejer sig om elever, der manglede at aflevere nogle opgaver, og så fik de den tid, der i forvejen var afsat til opgaven. Når tiden var gået, skulle de aflevere. De var ikke helt alene, for de første to timer er der i forvejen lektieværksted, så de kunne få hjælp, forklarer han.
Eftersidning er lige blevet indført i dette skoleår, og i tirsdags var første gang. Med ordningen følger også "gulerødder", oplyser John Povlsen:
- Vi vil gerne mindske frafaldet og motivere eleverne til at holde fast på hinanden. Derfor har bestyrelsen besluttet, at der skal gives et kontant tilskud til klassernes hestevogn, når de bliver studenter, hvis de kan holde frafaldet nede.
Et reelt frafald - altså for eksempel ikke flytning fra egnen - på under 5 procent, giver til gymnasieklasser et tilskud på 6.000 kroner. Hvis frafaldet er højere, men under 12 procent, udløser det 3.000 kroner til klassen.
Hf-klasserne får mere elastik. Her udløser et frafald på under 10 procent 6.000 kroner, mens et frafald over 10, men under 20 procent, giver 3.000 kroner.
Indsatsen mod en formindskelse af frafaldet gavner ikke kun de elever, der i den sidste ende får deres eksamen, men også gymnasiet:
- Afhængig af, hvor i forløbet eleven stopper, koster det gymnasiet op til 70.000 kroner, oplyser John Povlsen.
Ulla Rüth
ur@folketidende.dk
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker