GYMNASIEFUSION SKAL IKKE DISKUTERES I MEDIERNE
Skal gymnasierne i Nakskov og Maribo fusionere? Det foreslår rektor i Maribo, så der også i fremtiden kan deles studenterhuer ud i begge byer. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Formanden for Nakskov Gymnasium og HF's bestyrelse vil ikke indvie offentligheden i, om der internt diskuteres fusion med Maribo Gymnasium.
NAKSKOV: Gert Meyer Madsen, formand for Nakskov Gymnasium og HF's bestyrelse, vil ikke kommentere et forslag om at fusionere med gymnasiet i Maribo.
For nylig sagde rektor på Maribo Gymnasium, Michael Levy Bruus, til Folketidende, at der skal tages hul på en diskussion om at fusionere de to gymnasier - på to matrikler. Rektor mener, at med faldende børnetal kan begge gymnasier reddes, hvis de fusioneres.
- Sådan noget drøfter man i en bestyrelse, hvis der er behov for det. Sådan noget snakker man ikke om i avisen. Jeg har læst, hvad rektor siger, og så er det det, siger Gert Meyer Madsen.
Jeg har læst, hvad rektor siger, og så er det det.
Gert Meyer Madsen, formand for Nakskov Gymnasium og HF's bestyrelse
Godt samarbejde
Han ønsker ikke at forholde sig til, om bestyrelsen i Nakskov har talt om fusion. Hverken internt eller med bestyrelsen for Maribo Gymnasium.
- Vi har et godt samarbejde, og vi mødes to gange om året med bestyrelsen og rektor i Maribo, siger han.
Nævnt før
Med faldende børnetal er det før blevet nævnt, om der er basis for to gymnasier i Lolland Kommune. Nu bliver det spørgsmål igen aktuelt.
"Det er jo et rimeligt spørgsmål at stille. Og Maribo Gymnasiums bestyrelse har for flere år siden truffet den principbeslutning, at vi gerne indgår i en fusionsdrøftelse med Nakskov Gymnasium og HF", sagde Michael Levy Bruus til Folketidende og understregede, at der ikke er tale om at lukke hverken Nakskov eller Maribo Gymnasium.
Han forestiller sig, at skolerne samles til ét gymnasium med to postnumre.
- Vi koncentrerer os om at få Campus Nakskov til at fungere, og vi arbejder på at bevare et selvstændigt gymnasium i Nakskov, siger Gert Meyer Madsen.
Vi arbejder på at bevare et selvstændigt gymnasium i Nakskov.
Gert Meyer Madsen
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde