Gymnasieklasse fra Nakskov i klimafinale

- Det er da fantastisk. Eleverne er ellevilde. Og det er jeg også.

Ulla Franck er lærer i 1. v på Nakskov Gymnasium, og eleverne i klassen står bag to af kun 15 finalefilm i den landsdækkende mobilfilm-konkurrence arrangeret af Lommefilm og Bright Green Youth.

Med et par enkelte klik på nettet kan du være med til at bane vejen for og sikre en total lollandsk sejr.

På Folketidende fulgte vi nogle af filmenes tilblivelse først i april. Den gang sagde Kaper B. Olesen fra Lommefilm, at der var en sikker vinderfilm i klassen. Og Nakskov og Lolland er nu udvalgt med hele to film i finalen Nature Strikes Back med Julie Damsted som instruktør og Green Foot med Sara Gotfredsen som instruktør.

Blandt de 15 udpegede finalister skal der findes fire vinderfilm ved en brugerafstemning og der kan stemmes frem til 27 .april klokken 16.00.
Du kan se alle 15 finalefilm her.

Og du har mulighed for at stemme på de to lokale finalefilm her og her.

Unge fra i alt fem klima-partner-kommuner har deltaget i konkurrencen.
Det er tanken at de fire små film skal vises i forbindelse med klimatopmødet i København sidst på året.




Gå på nettet og stem på Lollands unge klimaudfordrere.

Offentliggjort Sidst opdateret