Gymnaster på spring efter et nærmest forsømt forår
Billedet her er fra opvisningen i 2019 i Maribo Hallerne, men det ligner næsten, at gymnasterne er i gang med at lære publikum coronareglerne om at holde afstand. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Gymnastikopvisninger klar to steder de kommende uger.
Palle Nevad FrandsenPalleNevad Frandsen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO På søndag klokken 13 kan Maribo Gymnastikforening for første gang i mere end to år byde velkommen til opvisning. Sidste år måtte klubben aflyse sin forårsopvisning, men formand Anita Munk har nægtet at kaste håndklædet i ringen i år.
- Det har været rigtig for os at få den her opvisning afviklet, og heldigvis har vores instruktører været utrolig samarbejdsvillige, og næsten alle sagde ja til at fortsætte, da vi fik mulighed for at forlænge sæsonen, forklarer hun.
Enkelte hold har kørt med onlineundervisning under nedlukningen, men da det blev muligt at mødes udendørs i marts, blev det udnyttet af nogle, mens børneholdene rigtigt tog fart, da man også måtte komme indendørs.
At det lader sig gøre at afvikle opvisningen skyldes dog ikke mindst et godt samarbejde med Lolland Kommune.
- Medarbejderne fortjener virkelig ros, for vi fik hurtigt svar, da vi spurgte, om det var muligt at låne hallen og stadion, siger Anita Munk.
Annonce
Søndagens opvisning bliver nemlig fulgt op af en DGI-opvisning lørdag 12. juni fra klokken 10 til klokken 17. DGI-sommerstævnet finder normalt sted ved DGI Storstrømmens hovedsæde på Idrætshøjskolen Bosei ved Præstø.
- Vi vælger at gennemføre af hensyn til de foreninger, som gerne vil komme til en opvisning, forklarer Anita Munk.
Ikke alt er dog, som det plejer ved disse opvisninger. Der skal selvfølgelig forevises coronapas, og til søndagens opvisning, som finder sted indendørs, skal man have bestilt billet på forhånd.
- Der bliver ikke mulighed for at få billet på selve dagen, slår formanden fast, der gør opmærksom på, at billetterne kan bestilles via foreningens hjemmeside.
Med en billet i hånden venter der cirka tre og en halv times underholdning. Opvisningen begynder klokken 13, og der vil være uddeling af pokaler og årstegn klokken 16.15.
- Vi har stadig en masse årsmærker fra sidste år, som vi skal have delt ud.
Gymnasterne har haft en noget usædvanlig sæson, men Anita Munk glæder sig over, at to tredjedele af gymnasterne er kommet retur efter nedlukningen. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker