Håber på at lande Femern-ordre
Direktør Lene Bång Jensen venter i disse dage spændt på at få at vide, om Lev-Vel vinder en rengøringsopgave i forbindelse med Femern-byggeriet. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
- Det er lige meget, om det er en lillebitte opgave eller en større opgave - det er fantastisk bare at have foden en lille smule indenfor, siger direktør.
NAKSKOV Lene Bång Jensen, der er direktør for det private hjemmeplejefirma Lev-Vel, har med egne ord ligget vandret de seneste dage. Lev-Vel har nemlig budt på en rengøringsopgave på Femern-projektet.
Det er ikke nogen kæmpeopgave, men en tidsbegrænset på nogle måneder.
- Men det er lige meget. Vores kerneopgave er at levere en ordentlig hjemmepleje. Det andet er bare for at få tiden til at gå, havde jeg nær sagt, siger hun med et grin.
Hun synes dog, at det kunne være spændende at være en del af Femern-projektet.
- Det er lige meget, om det er en lillebitte opgave eller en større opgave - det er fantastisk bare at have foden en lille smule indenfor, for det er et fantastisk fascinerende projekt. Jeg er så imponeret af dem, der skal tegne og grave og regne det ud! Man er helt stolt af at komme fra Lolland, hvor vi har det store projekt, og kan vi bare være en lille smule med, er vi glade og stolte af det, siger Lene Bång Jensen.
Lykkes det, bliver hun altså glad.
- Og så er det bare med at gøre sig bemærket og uundværlig - det er det, det handler om hele tiden. Men vores kerneopgave har førsteprioritet, så vi sætter os ikke hen i et hjørne og græder, hvis vi ikke får det.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned