Hages Badehotel bliver skruet på plads
Arkitekt Klaus Lange og Jacob Tvede fra Bayo.S blandt de skruer, som badehotellet vil blive monteret ovenpå. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Det færdigbyggede hotel forventes at stå helt klar ved årets udgang.
RØDBYHAVN Den seneste måneds tid er byggepladsen til Hages Badehotel nær ved Lalandia i Rødbyhavn blevet gjort klar, og i sidste uge kunne de første skruer, som hele hotellet monteres på, skrues i jorden.
I alt skal hotellet bestå af en hovedbygning i form af en reception og op mod 144 værelser, der fordeles over 72 bygninger.
- I midten af august står alle husene her. De kommer helt færdige med facadebeklædning og møbler. Hængelamperne bliver lige monteret bagefter, så de ikke hænger og dingler, men det hele er der, forklarer Klaus Lange, arkitekt på hotelprojektet og administrerende direktør for Miami Ark, og fortsætter:
- Men inden da skal vi jo have nået at have lavet fundamenter, kloakker, el og det hele. Jorden skal vi også have på igen og nivelleret. Her om en måned begynder vi at bygge receptionsbygningen. Der støber vi en højisoleret plade ovenpå jorden, og så kommer de og sætter det op i massivtræselementer. Det tager 14 dage, så står 700 kvadratmeter bygning der. Det tror man jo ikke lige, når man kigger på det nu her.
Det færdigbyggede hotel forventes at stå helt klar ved årets udgang.
Ifølge den oprindelige plan skulle de første 30 værelser stå færdige i marts, men tidsplanen har dog rykket sig en smule.
Det forventes nu, at de første bygninger står klar i april.
- Det tog lidt længere tid end forventet at få byggetilladelsen frem. Det virkede lidt, som om man ikke var helt gearet til et projekt i den størrelse, fortæller Klaus Lange.
Læs også artiklen: "Skruer op for succesen"
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker