Halal-certificeringen påvirker ikke madpakken
Alfa Laval, Nakskov. Foto: Google Street View
Google Street View
Alfa Lavals halal-certificering har intet at gøre med, om medarbejderne spiser spegepølse eller leverpostej i kantinen.
NAKSKOV Alfa Lavals bortvisning af smeden Lars Frederiksen, der ikke ville skrive under på at have gennemført et halal-kursus, er blevet kommenteret vidt og bredt på Facebook.
Her giver nogle udtryk for forargelse over, at Alfa Lavals ansatte ikke må have en spegepølsemad med i madpakken. Men det bygger på en misforståelse af, hvad certificeringen indebærer.
- Der er naturligvis ingen krav til indholdet af medarbejdernes madpakker eller udbuddet i vores kantine, fastslår administrerende direktør Stine Grønnemose.
Den konkrete sag med Lars Frederiksen ønsker Alfa Laval ikke at kommentere, da den kører i regi af fagforeningen Dansk Metal og arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri.
- Vi vil dog meget gerne understrege, at vi aldrig har bedt nogen medarbejdere om at skrive under på et halalcertifikat. Det er vores virksomhed, der er certificeret. Ikke vores medarbejdere, siger hun og uddyber:
- Certificeringen er betinget af, at medarbejderne skriver under på, at de har modtaget træning i/introduktion til de krav, som vi som virksomhed skal opfylde for at have et certifikat. Det gælder for eksempel krav om dokumentation fra vores råvareleverandører på, at de overholder kravene, at rå-, mellem- og færdigvarer skal beskyttes mod forurening (støv, skidt, skadedyr, ethanol samt produkter lavet af gris, for eksempel børster og koste med svinehår), og at der ikke må være mad- og drikkevarer i produktionsområder.
Hvad der helt præcist står i det dokument, medarbejderne skal underskrive, ønsker Alfa Laval ikke at oplyse, da virksomheden ikke vil dele interne dokumenter.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker