Halstedhus Efterskole vil udvide
Halstedhus Efterskole set fra luften. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Vestlollandsk efterskole har omfattende udviklingsplaner.
HALSTED Halstedhus Efterskole oplever stor søgning og har det maksimale antal elever, 165, og 30 ansatte. Alle pladser er også allerede nu optaget i det kommende skoleår, og det samme gælder næsten skoleåret 2020/2021, oplyser forstander Ulrik Murel.
- Så vi vil gerne have mulighed for at udvikle skolen, men det forhindrer den eksisterende lokalplan. Derfor har vi henvendt os til Lolland Kommune for at få en ny lokalplan, fortæller Ulrik Murel.
Den eksisterende lokalplan fra 1990 indeholder ikke bebyggelsesregulerende bestemmelser, som der kan gives byggetilladelse efter.
Halstedhus Efterskole har en populær ridelinje, og til marts eller april begynder efterskolen i øvrigt at bygge ny ridehal og nye stalde, da der med forstanderens ord trænger til noget nyt.
Med en ny lokalplan håber efterskolen i første omgang at kunne etablere en ny idrætshal med fitnesscenter og loungeområde, ny hovedindgang, ny spisesal og forbindelsesgang mellem den gamle hovedbygning og det nye halanlæg samt flere elevværelser.
Efterskolen udvikler sig også undervisningsmæssigt, og vil fra skoleåret 2020/2021 tilbyde en danselinje i samarbejde med Katrine Bonde, kendt fra "Vild med Dans."
Læs mere i Folketidendes papiravis mandag.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde