Han blev diskrimineret på grund af sin stammen: Så gjorde Adam forudsigelse til skamme

Egentlig drømte Adam Estrup om at være nyhedsoplæser på tv. De talte perfekt dansk, lød det til, og det gjorde han ikke selv. Han er en af de godt 40.000 danskere der stammer.

Nyhedsoplæser blev han aldrig, og med tiden lærte han, at ingen taler den form for dansk, som de gør på tv. Han fandt i stedet for andre mål i livet, men første forsøg på en videregående uddannelse bød på modgang.

Med en ikke alt for imponerende studentereksamen i bagagen, ville Adam Estrup gerne være skovfoged. Det er den eneste gang i sit liv, at han virkelig mærker diskrimination på egen krop.

- Uddannelseschefen fortalte mig, at man som skovfoged er leder, og man kan ikke både stamme og være leder, derfor ville jeg ikke komme ind. Det er rene ord for pengene, og jeg tror ikke, at det var gået i dag, siger han.

Nervøs til sammenkomster

I stedet for blev han ingeniør, og tog siden en kommunikationsuddannelse i USA. Flere gange har han gjort uddannelseschefens ord til skamme. Adam Estrup har blandt andet været global kommunikationsdirektør for en stort medicinalvirksomhed samt strategi- og kommunikationsrådgiver i over ti år. I dag er han administrerende direktør i en nordisk brancheorganisation.

Gennem årene har det været vigtigt for ham, at han ikke blev styret af sin stammen. Den er der, og han ved hvilke ord, som vil give ham problemer, og i hvilke situationer, at udtalen ikke glider glat.

- Jeg er stadig nervøs, når jeg er ude til en sammenkomst, og møder nogle som jeg ikke kender. Jeg har virkelig svært ved at sige mit eget navn, men når jeg først har fået det fremstammet, så kører det hele okay, fortæller han.

Andre stammere skal søge fællesskaberne, lyder hans råd, og ikke gemme sig fordi de kan have udfordringer med at tale uden fejl.

Stammere skammer sig

På Lolland-Falster har det været ønsket, at få sådan et fællesskab op at stå. PPR fra henholdsvis Lolland og Guldborgsund kommuner har forsøgt at gå sammen om en stammecafé i Det Gule Pakhus i Maribo. Her ville man give pårørende og voksne stammere viden om området og hjælpe med nye netværk. Caféen måtte dog aflyses på grund af for få tilmeldte.

Hos PPR har man godt styr på de omkring otte procent børn som stammer, men når først der er tale om voksne, er det det straks sværere. De skal selv henvende sig for hjælp, og det er det de færreste som gør.

- Der er rigtigt meget skam og undgåelse forbundet med stammen. De gør ikke meget væsen af sig, og så forsøger de at skjule, at de stammer, fortæller tale-hørekonsulent Christina Goldschmidt.

Søger de ikke hjælp, kan deres problemer med stammen ende med både isolation og angst-diagnoser.

En anden måde at tale på

Lige så stille begynder flere og flere dog at se på stammen på en helt ny måde.

- I øjeblikket er der er en bevægelse i samfundet mod at se stammen som en talediversitet. Altså at det ikke er et handicap, men blot en anden måde at tale på. Men hvis man skal væk fra at se det som et problem, så kræver det en større accept af stammen i samfundet, siger Christina Goldschmidt.

- Tidligere har der været meget fokus på den person som stammer, men nu går det mere i retning af, at det er samfundet som skal tilpasse sig den enkelte.

Ikke mindre begavet eller nervøse

Adam Estrup er i dag også formand for Dansk Stammeforum, der er en af to danske foreninger for folk der stammer, og han opfordrer de to kommuner til at tro på stammecaféerne. Her er nemlig ingen hurtige løsninger, og det tager tid at åbne sig om sine taleproblemer.

Først når stammerne føler sig helt trygge, kan de slappe ordentligt af, og tale frit - med eller uden stammen. Men hvis ens liv måske har været præget af handicappet i 15-20 år, tager det mere end et enkelt møde før man slapper af.

Uddannelseschefen som afviste ham for mange år siden, er dog eneste gang, at Adam Estrup selv har følt sig virkeligt dårligt behandlet. I modsætning til mange andre stammere, er han aldrig blev mobbet, og har generelt følt sig mødt med respekt.