Handelsdynamo fejret med hygge og kage

Lollands Centret var fint pyntet til dagen, hvor centret kunne fejrer sit helt eget guldbryllup, efter at have eksisteret i 50 år. Foto: Jan Knudsen

BILLEDSERIE: Torsdag rundede Lollands Centret 50 år, og dagen blev fejret i det midtlollandske indkøbscenter.

Offentliggjort Sidst opdateret

MARIBO Fugleflugtslinjens åbning i 1963 gav Lolland et boost. Industri kom til området, og mange søgte mod færgerne ved Rødbyhavn. Udviklingen smittede af i Maribo.

- Der sker jo utrolig meget. Industrier flyttes ud, og der bygges boliger som aldrig før, sagde ejendomsmægler Erling Møller Jensen til Folketidende i 1966. Her kunne han fortælle, at et Roskilde-konsortium ville bygge et indkøbscenter med knap 2.000 kvadratmeter butikker.

Centret skulle stå færdigt i 1967, men først 19. august 1970 kunne kunder første gang besøge de ni forretninger, som var udlejet ved åbningen. To stod da endnu tomme. Centret blev heller ikke byens første, for ved Hotel Hvide Hus havde hotelejer og tømrermester Aage V. Jensen allerede bygget et butikscenter.

Det var dog ingeniør Bjørlig fra Roskilde, der fik idéen til Lollands Centret, som så rigtigt. Centret i Østergade er i dag fuldt udlejet, mens butikscentret i Vestergade næsten er væk. Kun to lokaler står tilbage.

- Da centret blev bygget var handlen centreret mere omkring Vestergade end Østergade, men i dag skal maribonitterne være glade for, at byen fik Lollands Centret. Efter blot at være en del af byen i begyndelsen, er det nu en dynamo for byens handel, siger formanden for Maribo Handel, Birger Christensen.

At Lollands Centret ikke er en mastodont som nutidens storcentre kan næppe diskuteres. Men da centret åbnede for 50 år siden var det Lollands største, og de planlagte 2.000 kvadratmeter butikker er efterhånden blevet til næsten 4.000.

- Centre som dette var de små byers pendant til storbyernes centre, men at Lollands Centret har klaret sig så godt, skyldes nok supermarkederne, forklarer Birger Christensen.

Fra begyndelsen og frem til oktober 2010 husede centret nemlig to supermarkeder. Ved åbningen var det en Favør og en Brugs. I dag er Netto tilbage som det eneste. Sallings discountbutik flyttede ind i centret i 1992 og har hjemme, hvor Tage Smidt i de første ti år havde sin Favør, inden han solgte forretningen, og den blev drevet videre af andre.

Lollands Centrets runde dag blev fejret med levende musik, lagkage fra byens to bagere, slikposer til børnene og en tale fra byens borgmester, Holger Schou Rasmussen, som ringede med centerklokken.

- Det er ikke første gang, at jeg ringer med klokken. Men de andre gange har det primært været klokken 4 om natten, og jeg som ung var på vej hjem fra Mona Lise. Så skulle vi lige ind og ringe med klokken og så ellers stikke af, fordi dem i lejlighederne blev så sure.

Borgmesteren glædede sig over, at centret gennem årene har fornyet og tilpasset sig udviklingen i byen. I dag har det styrket bymidten, og måske kan vi se frem til endnu en fest om 50 år i Lollands Centret.

Borgmester Holger Schou Rasmussen ringede med centerklokken, mens centerforeningens talskvinde, Jette Juul, lytter med. Foto: Jan Knudsen
Fra Henriette Stjernegaards butik er der gennem alle centrets 50 år handlet med blomster. Selv har hun i knap 20 år haft Jasmin Blomster, der før hed Girly Blomster. Foto: Jan Knudsen
Byens to bagere havde lavet lagkager til de mange fødselsdagsgæster. Lagkagen blev delt gratis ud til centrets kunder. Foto: Jan Knudsen
Redaktør Torsten Elsvor har skrevet centrets jubilæumsskrift. Her er han i samtale med Bende Smidt, der sammen med sin mand Tage åbnede en Favør i centret i 1970.. Foto: Jan Knudsen
Med lidt held kunne centrets gæster få en gevinst, når de fik udleveret nogle af ballonerne. Foto: Jan Knudsen
Bjarne Meincke kigger billeder fra en svunden tid. Han solgte i 2009 Byfogeden, som i dag er Café Victoria. Foto: Jan Knudsen
Jens Holst, til højre, var med fra første dag i Brugsen. Efter nogle år væk kom han i 1995 retur som uddeler. Foto: Jan Knudsen
Niels Plys optrådte som hr. Høj ved centrets jubilæum. Selv var han en overgang flaskedreng i Favør. Foto: Jan Knudsen
Jane Andersen sørgede for at servere fødselsdagskagen til dem, der ikke magtede at stå i kø. Foto: Jan Knudsen
"Det Glade Vanvid" sørgede for den musikalske underholdning i centret. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen