Handicapbus røg af vejen

Dannemare En kvindelig chauffør af en handicapbus forulykkede tirsdag aften ved halvotte-tiden på Græshavevej i Dannemare, da bussen tilsyneladende kom for langt ud i rabatten.

Herefter rettede den 30-årige kvinde fra Nykøbing F. tilsyneladende for hårdt op og endte derfor med at krydse vejen og køre direkte ind i en parkeret bil, der i øvrigt var parkeret uden nummerplader på.

- Men den uindregistrerede bil har formentlig holdt parkeret på privat grund eller i hvert fald uden for offentlig vej, oplyser vagthavende hos politiet.

Der skete kun materiel skade ved uheldet.




Offentliggjort Sidst opdateret