HANDLEPLAN TIL SPECIALUNDERVISNING SENDT I HØRING

LOLLAND: Problemer med manglende faglighed, for sen visitation af elever, mangelfuld dialog med forældre og uhensigtsmæssige episoder i bussen til skole. Det var nogle af de problemer, som Epinions evaluering af specialskolestrategien pegede på. Nu har administrationen så udarbejdet en handleplan for, hvordan der skal tages hånd om problemerne.

- Vi er overordnet meget tilfredse med administrationens arbejde, siger formanden for børne- og skoleudvalget Thomas Østergaard (S).

- Der er selvfølgelig noget af det administrationen foreslår, som vi synes mere eller mindre godt om, men nu bliver det interessant at høre, hvad skolebestyrelser og medarbejderudvalg melder tilbage, tilføjer han.

Det har de indtil start december til at gøre.

Skal undervise på tværs

Handleplanen er bygget op omkring evalueringens fem konkrete anbefalinger til at få etableret et bedre samarbejde mellem almen og specialområdet, en mere tydelig kommunikation til forældregruppen, en fælles pædagogisk og faglig vision for Specialskolen Lolland, en mere understøttende PPR, og kvalitet i transporten til specialtilbuddene.

Handleplanen indeholder blandt andet forslag til, at almenlærere og speciallærere skal undervise på tværs og få erfaringer sammen. De skal altså ikke kun ’tænke’ sammen men også ’gøre og handle’ sammen. De skal også have et fælles personalerum, og på almene skoler, hvor der ikke er en specialafdeling på matriklen, skal samarbejdet systematiseres gennem en frivillig jobrotation eller ved gæsteundervisning.

Derudover foreslås to årlige mini-konferencer om for eksempel skolevægring, konflikthåndtering, to-lærerordning, børnesyn og håndtering af børn med adfærdsproblematikker, et inspirationskatalog over kortere forløb med særlig støtte og etablering af et kompetencecenter, som blandt andet skal styrke kompetencen til at give specialundervisning gennem supervision, observation, feedback og co-teaching.

En daglig evaluering med eleverne

Handleplanen peger også på, at kommunikationen til forældrene skal styrkes. Især skal negative fortællinger fra hverdagen balanceres ved at også positive fortællinger fra hverdagen bliver kommunikeret ud. Især skal der gøres op med fortællingen om at "inklusion er ikke godt for mit barn, og den medfører uro og mindre fokus på faglighed". Det indebærer både indsatser på skolernes hjemmesider, i nyhedsbreve og til forældremøder.

Derudover foreslås indført en fast, konstruktiv evaluering af dagen i de sidste fem til 10 minutter af sidste skoletime. Her skal der tales om, hvad dagen har bragt - både hvad der skal holdes fast i og ske mere af, men også om det, der skal søges undgået og ske mindre af. Formålet er, at eleverne skal sidde tilbage med et mere nuanceret indtryk af deres dag, hvor de både lægger mærke til og husker de gode og mindre gode ting ved dagen. Endelig skal ledernes viden om kommunikation styrkes, og denne indsats er allerede iværksæt, fremgår det.

Stiller spørgsmålstegn ved specialskolen organisering

Når det gælder anbefalingen om at styrke Specialskolen Lolland som enhed, går administrationen dog lidt kontra. Det fremgår, at den manglende faglighed og de utilstrækkelige kompetencer hos medarbejderne i Specialskolen Lolland samt et enormt sygefravær grundet både forandringer og corona, gør det relevant at overveje, om: "de samlede omstændigheder omkring Specialskolen er sådan, at der er et reelt behov for politisk at tage stilling til, om den nuværende organisering af specialområdet er den rette, når organiseringen sammenholdes med de udfordringerne, som Epinion afdækker". Det vil dog kræve en særskilt politisk proces, oplyses det.

Det foreslås også i handleplanen, at PPR skal drive det føromtalte kompetencecenter, og at PPR skal inddrages tidligere, når en almen skole oplever vanskeligheder ved at skabe rammer og deltagelsesmuligheder for en elev.

Utilfredshed med tryghed i transporten

Lang transporttid og episoder i bussen, hvor børn bliver slået, sparket, spyttet på af andre børn, udfordrer. Det får administrationen til at foreslå, at der i perioder skal indsættes en pædagogisk medarbejder på udvalgte transporter. Derudover vil administrationen gå i dialog med Nymann om muligheden for flere små busser samt gentage og tydeliggøre forventningen til chaufføradfærden. Som der står:

"En ekstra fordel ved at have pædagogisk personale i bussen er dermed også, at situationer med uønsket chaufføradfærd skal standses. Dialogen med Nymann vil også gå på krav og uddannelse for chaufførerne og på, om der er et særligt behov for at styrke krav og uddannelse til chaufførvikarer. Kun chauffører med passende adfærd skal transportere kommunens børn."

Endelig vil administrationen gennemføre forsøg med egne busser op til næste udbud af buskørslen.

Gennem budgetforliget 2023 er det samlede skoleområde styrket med i alt 6,2 millioner kroner i 2023 og 5,2 millioner kroner i overslagsårene 2024, 2025 og 2026. Det fremgår derfor også af handleplanen, hvordan midlerne kunne fordeles i forhold til de forskellige tiltag.

Den endelige handleplan forventes klar til politisk godkendelse januar 2023.