Har du årets juletræ?

Hvad er et torv uden et juletræ? Ikke særligt spændende. Derfor efterlyser Nakskov Handel & Erhverv et flot grantræ, der kan blive opstillet på Axeltorv og behørigt pyntet sprede julestemning over Lollands bedste handelsby.

Har du et grantræ, som du mener kan udfylde rollen som juletræ og som du gerne vil donere til Nakskov Handel & Erhverv bedes du henvende dig til Karina Nielsen på Extra Posten på tlf. 54880825 eller mail k.nielsen@ft-gruppen.dk

Alle kandidater til posten som årets juletræ på Axeltorv vil blive bedømt af repræsentanter for Nakskov Handel & Erhverv.

Måske skulle du lige tage et ekstra kig i haven eller i din skov, og se om du har et grantræ, der kan skaffe dig den ærefulde titel som leverandør af årets juletræ.

Hvad er et torv uden et juletræ? Ikke særligt spændende.

Offentliggjort Sidst opdateret