HAR EKS-LOLLIK SOM FAVORIT TIL AT RYGE UD I AFTEN

Nambahlou Christensen er Danske Spils favorit til at ryge ud af X factor i aften. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Danske Spil har Nambahlou Christensen som storfavorit til at blive sendt ud af tv-programmet X Factor i aften.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hun har en flere år lang fortid på Lolland, hvor hun ifølge Fyns Amts Avis boede fra hun var 14 til 20 år og blandt andet gik på Lolland Musikskole og lavede et band, der optrådte til både konfirmationer og festivaler. 

Og i øjeblikket er 21-årige Nambahlou Christensen fra Odense så med i TV2-programmet X Factor, hvor hun i aften er blandt deltagerne i denne sæsons femte liveshow. men hvis man skal tro odds-sætterne hos Danske Spil, så bliver aftenens optræden det sidste, vi ser til Nambahlou Christensen i X Factor i denne omgang.

Hun er nemlig klar favorit til at ryge ud i aften.

- På trods af en virkelig god performance i fredags, så er vi ret overbeviste om, at Nambahlou må forlade konkurrencen i aften. Hun har stået i farezonen to ud af de seneste tre fredage, og hun overlever ikke en tredje tur.

- Vi vurderer, at hun har hele 65 procents risiko for at blive stemt ud i aften, siger Danske Spils odds-sætter og X Factor-ekspert Mathias Reimer Larsen fredag morgen i en pressemeddelelse fra Danske Spil.

Danske Spil mener faktisk, at der er større spænding omkring, hvem af de øvrige deltagere, der skal følge Nambahlou i farezonen.

- I vores optik er der kun de to muligheder: Enten Sigalaz eller Rosél. Drengene mod Pigerne. Det kan blive dem begge: I vores øjne er det tæt på fifty-fifty, siger Mathias Reimer Larsen.

Danske Spils odds på X Factor i aften:

Hvem bliver stemt ud i aften?

Nambahlou 1,5

Rosél 4,5

Sigalaz 5,0

Theodor 20,0

Clara 28,0

Kilde: Danske Spil

Kilde: Kilde: Danske Spil