Har fået øje på ny superpulje
Puljen kan bruges både til nedrivning, men også til forskønnelse af bygninger. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Økonomiudvalg har indstillet sigtekornet på puljen "Mere liv i bymidter og landdistrikter".
På økonomiudvalgsmødet onsdag i Lolland Kommune blev de lollandske lokalpolitikere orienteret om Folketingets nye pulje "Mere liv i bymidter og landdistrikter".
Puljen er på en halv milliard kroner og samler nogle tiltag - blandt andet den for Lolland så velkendte nedrivningspulje.
Herudover er der også afsat penge til fornyelse og forskønnelse af bymidter og lokale velfærdsfunktioner, en forsøgsordnng med frie bymidter, som åbner i 2024, og bedre bredbånd i hele landet.
Senere kommer der muligvis midler til eksempelvis at understøtte borgerdrevne dagligvarebutikker og strategisk planlægning af bymidter.
Lolland Kommune har indtil videre fokuseret på at søge maksimalt til nedrivning af faldefærdige rønner i by og på land, og det fokus fortsætter med uformindsket styrke.
Administrationen forventer også, at penge fra puljen til "fornyelse og forskønnelse af bymidter og lokale velfærdsfunktioner" kan spæde op til de midler, byrådet allerede har sat af til at forskønne Rødby.
- De her puljer er oplagt til en kommune som Lolland. Vi skal se på, om vi skal søge i de andre puljer. Men nu sætter vi i gang i processen med at søge til Rødby, siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S).
- Vi har meget dialog med borgerne for at løse, hvordan vi holder de små landsbysamfund i gang. Her kunne der godt være noget i disse puljer, landsbyklyngerne kunne gøre brug af, siger borgmesteren.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker