Har fundet vagtskibene
Foruden vagtskibe som det på billedet, skal Northern Offshore Services A/S i Kastrup også stille med et tilsynsskib til bygherren, Femern A/S. Foto: Femern A/S
Femern A/S
Det bliver Northern Offshore Services A/S, der skal levere vagtskibe under tunnelbyggeriet.
FEMERN BÆLT Femern A/S har indgået kontrakt med Northern Offshore Services A/S, Kastrup, om at stille de vagtskibe til rådighed, der skal sikre sejladsen i Femern Bælt, mens der de kommende år bliver bygget tunnel mellem Lolland og Fehmarn.
Vagtskibene indgår i et samlet overvågningssystem, der foruden to vagtskibe konstant på bæltet, også omfatter det dansk-tyske VTS-center i Travemünde, hvorfra der holdes øje med skibstrafikken døgnet rundt. Herfra kan der gives besked til vagtskibene om at gribe ind, hvis der opstår farlige situationer.
- Vi har stort fokus på sikkerheden til søs under byggeriet af Femern-tunnelsen. Femern Bælt er et stærkt trafikeret farvand, og vi har gode erfaringer med denne type systemer, som også blev benyttet under byggeriet af Øresundsforbindelsen, hedder det fra kontraktdirektør Pedro da Silva Jørgensen, Femern A/S.
Mens det er Søværnet, der stiller med den danske del af personalet til VTS-center og myndighedsvagten på skibene, har Femern A/S indgået aftale med tyske EMS Maritime Offshore GmbH i Emden om at stille med det tyske personale.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker