Jørgen Brædder, Stig Døring og Erik Pedersen sidder i bestyrelsen for Haveforeningen Moseparken. I haveforeningen er der plads til nye medlemmer i øjeblikket, da der sker et mindre generationsskifte blandt lejerne af nyttehaverne. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Sidste år var haverne udlejet, men nu kan man atter få en nyttehave.
Palle Nevad FrandsenPalleNevad Frandsen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Selvom det nogle dage kan føles som forår, er vi stadig i vintertiden, og det kan ses, når man gæster Haveforeningen Moseparken, der ligger for enden af Østre Boulevard i Maribo. Endnu er der ikke så voldsom aktivitet i de små nyttehaver.
- Sidste år var alle vores haver udlejet, men lige nu har vi 4,5 have, der er ledig, fortæller kasserer Jørgen Brædder.
Haveforeningen er i gang med et mindre generationsskifte, og derfor bliver der jævnligt nye haver ledige.
I modsætning til mange af landsdelens kolonihaver, er det ikke tilladt at have hus på sin have i Moseparken, men til gengæld må man fylde jorden med lækkerier til maven.
- Vi vil gerne have et pænt område, for der er også mange, som går tur langs haverne, forklarer Jørgen Brædder.
Annonce
I alt er der 22 nyttehaver, men de bliver også udlejet som halve haver, og derfor kan man nøjes med at betale det halve af de 200 kroner, som den årlige leje er, hvis man ikke har det store havebehov. En hel have er på 120 kvadratmeter.
Jørgen Brædder er ankommet til haven sammen med formand Stig Døring og bestyrelsesmedlem Erik Pedersen, og der går ikke mange øjeblikke, før havesnakken går lystigt. Det er nemlig en stor del af livet i haveforeningen.
- Medlemmerne har det rigtigt godt sammen socialt, og det er ikke kun gode råd, vi deler. Har et medlem fået dyrket for mange grøntsager, bliver der ofte delt ud af dem, fortæller Jørgen Brædder.
Coronalukningen har sat gang i lysten til at dyrke sine egne råvarer, og det kan man komme til i Haveforeningen Moseparken. På den måde kan man også sikre sig, at det er økologisk.
- Det er ikke forbudt at sprøjte i haven, men vi undgår det helst, og skal der sprøjtes, skal det selvfølgelig være med lovlige danske sprøjtemidler, slår foreningens kasserer fast.
Vil du gå en sommer i møde, hvor du skal nyde dine hjemmedyrkede grønsager, så handler det om at kontakte Jørgen Brædder på telefon 42 42 08 54, så du kan leje din egen lille nyttehave.
Jorden i Moseparken er god, og passer man godt på sine grøntsager, er der lækkerier at hente året rundt. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker