Karina Lohse har fået hjælp af Stig Lucas fra Greylite til at træffe de rigtige beslutninger. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Forretning sparer penge og henter CO2-gevinst hjem til Lolland.
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV Det der med at få gjort noget ved belysningen i butikken, ved elregningen og sin klima-samvittighed, har indehaveren af dametøjsbutikken Lohse i Nakskov, Karina Lohse, tumlet med i et stykke tid.
Beslutningen om at skifte til bæredygtig LED-belysning, har hun imidlertid udskudt flere gange. For Karina Lohse har ikke følt, at hun kunne være sikker på, at hun nu også fik den bedste løsning, der desuden ville præsentere butikkens varer bedst muligt.
Men så en dag kom sekretariatsleder for REn Energi Lolland, Tine Vinther Clausen, ind i butikken, vendte blikket mod loftet og spurgte: "Har du overvejet at få nyt lys."
- Ja, ret længe, lød mit svar, fortæller Karina Lohse, der så kunne få hjælp af Tine Vinther Clausens kontakter.
Via et projekt, Styr Energien, som Gate 21, der arbejder for at skabe grøn omstilling og vækst i Region Sjælland, og REn Energi Lolland står bag, fik Karina Lohse den nødvendige, professionelle vejledning.
Annonce
For Styr Energien har en projektpartner, Greylite, der er specialist i bæredygtig LED-belysning og vedligeholdelsesfri- og energieffektive lysanlæg i høj kvalitet.
I løbet af en weekend blev nogle gamle lamper taget ned, og 130 lys-spots på skinner i loftet udskiftes med nye bæredygtige. Samtidig er der kommet mere lys i butikken og på lageret, og butikken har fået "koldere" lys, for det får farverne i tøjet til at træde bedre frem - og måske friste mere.
- Ja, vi var oppe på stigen et utal af gange for at afprøve præcist, hvor "varmt" eller "koldt" lyset skulle være, fortæller Karina Lohse.
Som en undtagelse er der dog mindre lys i prøverummene og et blødere lys, hvilket kunderne sikkert vil sætte pris på, frem for måske at få slynget en barsk sandhed retur fra spejlet.
Man kan forøge omsætningen i sin butik med mellem 10 og 20 procent ved at forbedre lyset, siger Greylites direktør, der lever af at sælge bæredygtig LED-belysning.'
Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Sænket temperaturen
De nye spots har samtidig sænket temperaturen i butikken med fem til seks grader, fordi de gamle pærer varmede, fortæller Karina Lohse, der ser frem til, at kunderne, personalet og hun selv kan nyde den effekt i sommerhalvåret.
Den nye belysning er også mere vedligeholdelsesfri og har en fire til fem gange længere levetid på cirka 50.000 timer, fortæller direktør i Greylite, Stig Lucas.
Og hos Lohse brænder lyset altså fra 9 til 18 på hverdage. Der er desuden aftenbelysning i vinduerne plus punktbelysning, hvilket giver en samlet tændtid på cirka 2.400 timer om året - og en klækkelig elregning hidtil.
Seneste artikler
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik