Byggematerialer til Femernbyggeriet skal fremadrettet lande direkte på byggepladsen i stedet for i Nakskov Havn. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Med færdiggørelsen af Femernbyggeriets egen arbejdshavn skal byggematerialerne ikke længere landes i Nakskov Havn. Havnechef tror dog på, at der fortsat vil være masser af opgaver for Lolland Havne.
RØDBYHAVN/NAKSKOV: Mandag kunne Femernbyggeriet tage arbejdshavnen på byggepladsen til den kommende tunnelelementfabrik i brug. Her ankom det første skib med granitskærver til byggepladsens egen havn.
Fremadrettet skal byggematerialerne ankomme direkte på byggepladsen i stedet for som tidligere via Nakskov Havn og med lastbil ned til byggepladsen.
Vi har hele tiden vidst, at den arbejdshavn ville komme og løse langt den største opgave.
Jørgen Buhl, havnechef for Lolland Havne
De færre landinger i Nakskov var dog forventet, fortæller havnechef for Lolland Havne Jørgen Buhl.
- Vi har haft en omfattende opgave her i startfasen. Vi har stadigvæk opgaver resten af byggeperioden ud med meget varierende karakter, fortæller han og fortsætter:
- Vi kan ikke præcis sige, hvad det kommer til at betyde. Vi har hele tiden vidst, at den arbejdshavn ville komme og løse langt den største opgave, der er omkring at etablere de støbninger. Så vi har godt vidst, at vi har haft en periode her, mens den blev anlagt, hvor vi har haft rigtigt store mængder inde. Og vi tror også, at der kommer en hel del i fremtiden, men vi ved det ikke med sikkerhed.
At være modtagehavne til Danmarkshistoriens største anlægsbyggeri har været en god opgave at have for Lolland Havne.
- Det har givet rigtigt meget. Både i Nakskov og i Rødbyhavn. Det har givet store godsmængder især på skærver. Men vi har også haft mange andre ting inde over. Der har været betonelementer, bygningselementer og containere. Så det er et utal af forskellige ting. Og det forventer vi også i fremtiden, fortæller Jørgen Buhl.
Det store flow skal jo selvfølgelig gå igennem arbejdshavnen.
Jørgen Buhl
- Det store flow skal jo selvfølgelig gå igennem arbejdshavnen. Det er jo derfor den er blevet bygget, men udover det har vi stadig en væsentlig opgave som supplerende havne både i Nakskov og i Rødbyhavn, fortsætter han.
Mandag var første havn på byggepladsen klar til at kunne modtage det norske skib "MV Aasvik". Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker