Havnehegn har flyttedag
Tirsdag var arbejdet med sikkerhedshegnet i fuld gang. Det forventes at være færdigt ved ugens slutning. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Sikkerhedshegn bliver flyttet og suppleret med en ekstra port.
På havnen i Rødbyhavn er man ved at forberede udbygningen af Jøncksvej. Det sker blandt andet ved at ændre på havnens obligatoriske sikkerhedshegn ind til Østre Kaj.
Til formålet er der købt en ny og bredere automatiseret port. Den erstatter den port, der hidtil har stoppet for uønsket trafik ind til Østre Kaj.
Med etableringen af den nye port bliver sikkerhedshegnet også flyttet længere sydpå - så der bliver fri passage forbi den kommunale havnebygning og adgang til de toiletter, der er i bygningen.
Fra manuel til automatisk
Den hidtidige port er så flyttet over til Nordkajen.
Her skal der spærres af, når der kommer skibe ind med flydende gødning til tankanlægget på havnen.
Det har hidtil været en manuel foranstaltning, men med den tidligere port fra Østre Kaj bliver lukningen af havnen også her automatiseret - i den ene ende. I den anden må hegnet fortsat opstilles manuelt, når der er skib inde.
Portene er støbt fast på deres fremtidige placering.
Det er forventningen, at arbejdet med forandringerne af sikkerhedshegnet vil være overstået i løbet af denne uge.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker