Onsdagens byrådsmøde i Lolland Kommune blev et maratonmøde på cirka tre og en halv time.
Særligt punktet "Hensigtsmæssig løsning for skolerne i Nakskov" udløste debat.
Det store spørgsmål er, om Stormarkskolens og Byskolens distrikter med virkning fra 1. august 2027 skal sammenlægges under én samlet skole. Flertallet med Socialdemokratiet i front er imod, mens Venstre er for.
Giv dem ro
Opfordringer til at give Stormarkskolen og Byskolen ro flyver gennem lokalet fra stort set alle talere. Politikerne har dog vidt forskellige idéer om, hvordan man skaber rammerne for "ro".
Annonce
- Skolerne på Lolland har længe været i en tumultarisk tid. En privatskole gik konkurs, og folkeskolerne skulle gribe børnene med kort varsel. Og de greb dem flot og sikkert. Det betyder, der er fyldte klasser, og privatskolefrekvensen er faldet, siger Gry Hernø (S).
Gry Hernø (S) mener, at skolerne skal forblive som de er. Arkivfoto: Jan KnudsenJan Knudsen
Hun medgiver, at det er sket på et sørgeligt grundlag, men, at det ikke kunne undgås. Socialdemokratiet ønsker at bevare skoledistrikterne i Nakskov, som de er i dag.
- Børn og unges trivsel har stor betydning for hele Lollands fremtid. Børn og unge er for mig den vigtigste ressource, vi har i Lolland Kommune. Med dem skal vi bygge vores fælles fremtid, siger Jesper Volmer (V).
For ofte oplever børn i Nakskov, at de ikke kan følge deres venner ind i skolerne på grund af, at der er to skoledistrikter i byen. I stedet for skal distrikterne forenes, men byen skal beholde sine to skoler, men under én fælles ledelse.
Går internationalt
Samtidig ønsker Venstre at udvide Lolland International School, der ligger i Maribo. Det vil betyde, at der åbnes en afdeling i Nakskov. Partiet mener, at der er efterspørgsel til at trække elever fra privatskolerne over i det kommunale tilbud.
Det kan være, at der kommer en international skole. Vi ved det ikke endnu.
Holger Schou Rasmussen (S), borgmester
De Konservative er også imod en sammenlægning af de to nuværende Nakskov-skoler.
Jesper Volmer vil ændre skolestrukturen i Nakskov. Arkivfoto: Jan KnudsenJan Knudsen
- Vi ønsker, at skolerne har hver deres ledelse, hvor de bestemmer gangen for hver sin skole, slår Henrik Jacobsen (K) fast.
Konservative mener ikke, at et fællesdistrikt vil hjælpe situationen i Nakskov.
- Vi ved, at der på længere sigt skal ske noget med skolerne i Nakskov. Det nemmeste er jo også ikke at forholde sig til noget, men jeg synes vi skal tage fat om det i dag, skyder Jesper Volmer (V) tilbage, hvilket får flere politikere til at fnyse.
Annonce
Uventet opbakning
Som en lille overraskelse fortæller borgmester Holger Schou Rasmussen (S), at han ser en pointe i Venstres forslag med den internationale skole. Han referer til, at Vestas har rundet medarbejder nummer 1.000, og flere af dem er internationale medarbejdere.
- Det kan være, at der kommer en international skole. Vi ved det ikke endnu, siger Holger Schou Rasmussen.
Børne- og Skoleudvalget foreslår at bevare skoledistrikterne, som de er i dag og ikke at gøre noget aktivt lige nu ved skolerne. Alle andre end Venstre stemmer for udvalgets forslag.
Skolesituationen
Fire ud af seks skoler på Lolland er under tilsyn af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Stuk.
Kvaliteten er for ringe, derfor fører staten lige nu tilsyn på skolerne.
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik