Heidi slår dørene op til ny butik
Heidi Albrechtsen har arbejdet i SuperBrugsen i Maribo i en del år, men er nu den nye butiksbestyrer i Sport 24 Outlet i Nakskov. Foto: Marianne Knudsen
Marianne Knudsen, FT
Med Heidi Albrechtsen ved roret åbner den nye sportsbutik med gode rabatter. De første 100 kunder får også en særlig gave.
Når Sport 24 Outlet åbner i den nybyggede butik i Tømmergade 9 i Nakskov torsdag klokken 9, er der 25 procent rabat på alt. Det gælder til og med søndag.
Derudover får de første 100 kunder en værdikupon - en voucher - med en værdi af 100 kroner. Den kan indløses samme dag, hvis man køber varer for minimum 500 kroner.
I butikken er alle varer på plads. Der står eksempelvis et enkelt par Adidas fodboldstøvler i serien Crazyfast til blot 375 kroner og venter på en, formenligt, lykkelig køber - og vedkommende kan altså også se frem til at få 25 procent rabat oveni prisen.
Eller måske frister et par New Balance-sko til halv pris, fordi brandet nu har sendt sko i en ny farve på markedet.
- Vi har også masser af regntøj, indskyder den nye butiksbestyrer, Heidi Albrechtsen, med en hilsen til det igangværende sommervejr.
Med to børn sætter Heidi Albrechtsen også pris på, at Sport 24 Outlet har en del børnetøj, især til drenge. Hun har en handelsskoleeksamen fra Nakskov i bagagen, er uddannet i tekstil og ser nu frem til at lære en masse om sport.
Sportsmæssigt har Heidi Albrechtsen selv dyrket jumping på trampolin, men er hold-løs for tiden og håber, at der starter nyt hold op i Nakskov igen.
Den nye lysinstallation
Som de øvrige ansatte i butikken er hun fra Nakskov og glæder sig dels over jobbet, dels over den forestående butiksåbning, og at det nu går den vej i byen.
Det er fire forretningsdrivende på Vestlolland, der ejer grunden, hvor Vestlolland Trælasthandel før lå - og som nu med opførelsen af den nye bygning til den nye butik og istandsættelse på grunde vil give det store bynære areal et ordentligt løft.
Der er dog ingen andre end Sport 24 Outlet, der er klar til at rykke ind, indtil videre.
En ny lysinstallation på grunden får også premiere torsdag.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde