Hel skole skal rives ned
Madeskovskolen i Nakskov. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Økonomiudvalget traf den endelige beslutning.
NAKSKOV - Vi stadfæstede beslutningen, som allerede blev taget på byrådsmødet. Der foreligger ikke noget købstilbud, og vi har ikke hørt om nogen, der var interesseret i at overtage og renovere bygningerne.
- På byrådsmødet var der enkelte byrådsmedlemmer, der tog forbehold imod nedrivning. Derfor blev sagen genbehandlet i økonomiudvalget særskilt.
Sådan sagde borgmester Holger Schou Rasmussen (S) om beslutningen i økonomiudvalget onsdag aften, hvor der blev enighed om at rive hele Madeskovskolen i Nakskov ned.
Bygningerne har i et stykke tid stået lukket ned, og der er slukket for både elektricitet, vand og varme. En gennemgang af bygningen har vist, at det vil koste 20 millioner kroner at sætte den i stand, og borgmesteren understregede på økonomiudvalgsmødet, at en istandsættelse ikke bliver nogen kommunal udgift.
- Når vi ikke har fået nogen direkte henvendelser fra nogen, der ønsker at overtage bygningen og renovere den, så er det sådan, det må være, siger Holger Schou Rasmussen.
- Ønsker på Facebook gælder ikke. Det skal ind på administrationens bord og ind over de politiske udvalg, og så må vi tage den derfra.
Det bliver hele bygningsmassen, der skal rives ned, fastslår borgmesteren.
Carsten Andersen fra Nakskov har været fremme med en ide om, at Madeskovskolen kunne bruges som et slags foreningshus for byens mange foreninger.
Han er skuffet over økonomiudvalgets beslutning.
Forelagt, at der ikke er kommet et konkret forslag, siger Carsten Andersen, at han har været i korrespondance med direktør Bjarne Hansen, Lolland Kommune.
Madeskovskolen kommer nu med på listen over kommunale bygninger, der skal rives ned, når der er økonomi til det.
- Der er ikke kommet nogen direkte henvendelser. Ønsker på Facebook gælder ikke.
Holger Schou Rasmussen,
borgmester
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde