På Vestlolland er det lykkedes lokalbefolkningen flere gange i de seneste år at afværge lukning af Nakskov Sygehus. Men frygten for lukning af Nakskov Sygehus lever i bedste velgående efter at regeringen har fremlagt en plan for ny sygehusstruktur, der lægger op til færre og større sygehuse.
Og det er en plan som S-leder Helle Thorning-Schmidt ikke bryder sig om.
- Jeg synes, at regeringen har været meget hurtig på aftrækkeren. De har haft et ekspertudvalg. Og det der bekymrer os er, at man ikke lægger vægt på det andet ben i kvalitet. Det er klart, at kvalitet er, at borgerne har adgang til verdens bedste behandling og de bedste læger. en anden del er også nærhed, siger Helle Thorning-Schmidt, og fortsætter:
- Det må ikke tage for lang tid at komme ind på et sygehus. Man skal kunne få ordnet mindre ting på sundhedscentre eller sygehuse i nærheden. Jeg ved jo selv, i og med at jeg har sommerhus på Bogø, at kommer man til skade der, så skal man altså ud og køre lidt for at få repareret sin finger. Derfor betyder nærhed meget, og der synes jeg at regeringen har lagt for meget vægt på centralisering og for lidt vægt på nærhed, siger Helle Thorning-Schmidt.
- Så du kan godt forstå den frygt befolkningen på Vestlolland har for sygehuslukning?
- Det kan jeg helt bestemt godt forstå. Nu er det jo ikke min beslutning, men derimod regionerne der tager de beslutninger, men Socialdemokraterne i region Sjælland er også bekymret, så jeg kan bestemt godt forstå, at nærhed også betyder noget, siger hun.
Jesper Bøgh
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned