HELLE PASSER GODT PÅ SINE HÆNDER
Det er hårdt ved hænderne at være massør, men Helle Daugbjerg passer godt på sine, så selv om hun på tirsdag har været massør i 25 år - så er der endnu kræfter til mange år endnu. Foto: Jan Knudsen
Foto:Jan Knudsen FT
På tirsdag kan Helle Daugbjerg fejre 25 år som massør, men hun passer godt på hænderne, og har gang i sit drømmejob.
MARIBO: Da Helle Daugbjerg i skoletiden var aktiv på både håndbold- og fodboldbanen, og kammeraterne efterfølgende havde ømme muskler, var hun hurtig til at tilbyde hjælp. De magiske hænder blev sidenhen en levevej, og på tirsdag er det 25 år siden, at hun begyndte som selvstændig massør.
Mange massører vælger at være autodidakte, og det kan man også sagtens være, men Helle Daugbjerg er godkendt af Sundhedsstyrelsen som alternativ behandler. Dermed har hun bevis for sin kunnen, men skal også hele tiden holde sig ajour med efteruddannelse.
- Ud over uddannelsen skal vi have mellem 30 og 48 lektioner hvert tredje år for at bibeholde registreringen. Det giver bare god mening, så jeg også kan arbejde professionelt, forklarer Helle Daugbjerg, der i dag har lejet sig ind hos Kiropraktorerne Maribo i Vestergade.
De første år i faget tænker man over, om man kan holde til den slags arbejde, men husker jeg at stå rigtigt og tænke mig om, når jeg arbejder, kan det sagtens lade sig gøre.
Helle Daugbjerg
Inden da var hun nogle år hos Niels Overgaard, men det var inden man rigtigt havde fået koblet kiropraktorer og massører sammen. I dag er det meget almindeligt at begge tilbud er i samme hus, og Helle Daugbjerg nyder at være et sted, hvor man kan samarbejde, og hvor man kan deles om klienterne, sådan at folk får det helt rette tilbud.
- Nogle gange kan kiropraktorerne have patienter, der er så spændt, at det ikke er særlig behageligt at behandle dem, og så kan de komme ind hos mig og blive løsnet op.
Tidligere har hun også haft klinik hjemme, men hun nyder at være i et hus, hvor der er masser af liv og kolleger at tale med.
Massage som en menneskeret
I de første ti år kæmpede Helle Daugbjerg for at få mere anerkendelse for faget. Mange kæder stadig massage sammen med wellness, men efter 25 år har hun set mange, der har haft stor gavn at behandlingerne.
- Der er mange lykkelige historier, hvor jeg har set, hvordan behandlingen har nyttet. Mange af faktisk fulgt mig gennem de 25 år, og måske kommer tre til fire gange om året. Fordi en massage også gør noget godt for krop og sjæls, forklarer Helle Daugbjerg.
- Vi bor i et samfund, hvor vi skal forebygge skader og sygdom, så massage burde være en menneskeret.
Selv om der bliver mere fokus på de påvirkninger som livet gør ved kroppen, er Helle Daugbjerg overbevist om, at der kun bliver mere behov for behandlinger som hendes.
- Sådan er udviklingen. Folk er på telefonen hele tiden, har masser af arbejde, og de har brug for at blive forkælet lidt.
Coronaen gav nye skader
Gennem de 25 år har hun også set en kedelig udvikling, for folks kroppe afslører dårlige vaner.
- Jeg kan se mange flere stress-relaterede skavanker. Stress foregår ikke kun i hovedet, men i høj grad også i kroppen. Det er vigtigt at stoppe op og passe på sig selv, siger hun.
Helle Daugbjerg er massør og ikke psykolog, så hvis folk er helt anspændte, må hun sende dem videre. Men nogle har også brug omsorgen og afslapningen, som en massage kan give.
Andre skader, som er kommet gennem årene, er museskader samt mobilskader og så dukkede helt nye skavanker op for et par år siden.
- Vi har altid været vant til at se folk få problemer om foråret, når de lige har været ude og klippe hæk, og har stået forkert, men her dukkede en masse op med hofteproblemer.
Pludselig stod det klart, at det var coronaens dille med lange gåture.
- Mange gik pludseligt mange kilometer, og meget mere end de var vant til. Det kan både være for lidt og for meget, og det er vigtigt at huske, at man skal restituere sig. Det er dog fint, at folk er kommet ud, slår Helle Daugbjerg fast.
Festen må vente
Jubilæet bliver ikke markeret i denne omgang. Der er lidt ekstra chokolade til dem, der kommer forbi frem mod juleaften, men ellers må det vente fem år.
- Om fem år kan jeg holde en ordentlig fest, og om ti kan jeg så stoppe, når jeg har været i branchen i 40 år.
De magiske hænder skal nok holde, for det handler om at passe på sig selv, og ikke arbejde for mange timer om dagen.
- De første år i faget tænker man over, om man kan holde til den slags arbejde, men husker jeg at stå rigtigt og tænke mig om, når jeg arbejder, kan det sagtens lade sig gøre.
De næste 15 år er der i hvert fald ingen planer om, at hænderne skal stoppe med at trylle de ømme muskler i bedring.
Seneste artikler
Niels ovenpå bronzemedaljerne: - Det bliver svært
NFH vinder første bronze-medaljer: - Bundsolid defensiv præstation
NFH overløber Ikast og snupper DM-bronze
Filmede venner og bekendte: Nu sælges huset, hvor optagelserne blev lavet
Kasper Roug reagerer på regeringsgrundlag: Her ser han Lolland og Falster
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Indsætter togbusser grundet akut sporarbejde
Kunde angreb ansatte i supermarked