HER FÅR HANDICAPPEDE LETTERE VED AT BADE
Marie-Louise Brehm Nielsen, byrådsmedlem og formand for Handicaprådet, har kritiseret adgangsforholdene for handicappede. Nu er der givet penge til at lave en rampe, så man kan komme ned til vandkanten med sin rollator eller kørestol. Arkivfoto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
LOLLAND: Handicaprådet har besluttet, at det skal være nemmere for kørestolsbrugere at komme i vandet fra stranden ved Hestehoved.
Som forholdene er nu, stopper en trærampe lige i vandkanten, hvilket gør det umuligt for kørestolsbrugere at komme i nærheden af bølgen blå.
Formanden for Handicaprådet, byrådsmedlem Marie-Louise Brehm Nielsen valgt for Din Stemme, har i Folketidende kritiseret de dårlige adgangsforhold for kørestolsbrugere - dels langs vandkanten, dels på badebroen ved Hestehoved.
Nu har Park og Vej søgt om godt 155.000 kroner til at forbedre adgangsforholdene for handicappede og gangbesværede til stranden ved Hestehoved.
- Det er vi vældig glade for. Jeg har fået mange henvendelser om, at det er meget svært at komme ned på stranden, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.
Planen er at fjerne de eksisterende træsveller og gummibelægningen og lave en helt ny rampe.
- Det er vigtigt også i forhold til turismen, at man ikke er forhindret i at komme rundt, når man bruger rollator, siger formanden for Handicaprådet.
Nej til havnetoilet
Også Holeby Medborgerhus har fået tildelt penge.
I forvejen er der givet penge til en rampe, men den er ikke meget værd, hvis der ikke er en automatisk døråbner, så kørestolsbrugere komme ind i medborgerhuset.
Handicaprådet har derfor bevilget 80.000 kroner for at sikre bedre adgangsforhold.
Foreningerne på Dybvig Havn søgte sidste år et tilskud fra Handicaprådets tilgængelighedspulje til at indrette en handicapvenlig toiletbygning på havnen. Handicaprådet gav dengang 130.000 kroner i tilskud. Nu har rådet givet afslag på endnu en ansøgning fra havnens foreninger. De bad om yderligere 500.000 kroner til at opførelse et handicaptoilet i den projekteret toiletbygningen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde