Herreløs hund tog igen politiets tid

søllested Politiet måtte igen i går eftermiddag bruge et stykke tid på at finde frem til ejeren af en tilsyneladende herreløs hund, som var dukket op ved et hus på Anlægsvej i Søllested.

Hunden var sort med hvide poter og hvid snude, men havde hverken chip eller navneskilt, der kunne klarlægge, hvor den kom fra.

Til sidst lykkedes det dog at finde frem til ejeren og bringe den hjem igen, men vicepolitiinspektør Jørgen Ingemann Hansen lægger ikke sjul på, at politiet er mere end trætte af den slags opgaver, fordi de tager tid fra opgaver, som er langt vigtigere.




Offentliggjort Sidst opdateret