Hjemmerøvere skal undersøges af retsmedicinere

Den 28-årige mand, som fredag formiddag blev anholdt sammen med en 16-årig knægt, sigtet for voldtægt, og to hjemmerøverier på Lolland, har været efterlyst siden i tirsdags.

Her stak han af under en ledsaget udgang fra en af Kriminalforsorgens institutioner. Den 28-årige afsonede en dom for vold, fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn, som dog ikke vil fortælle hvilken institution der er tale om.

Inden de to lørdag morgen skal i grundlovsforhør vil de blive undersøgt af retsmedicinere og afhørt yderligere - alt sammen for at kaste lys over, hvilke roller de hver især har haft i forbrydelserne natten til fredag og fredag morgen.

Den 60-årige kvinde fra Søllested, som blev voldtaget og udsat for røveri af de to mænd, er fredag blevet undersøgt på Rigshospitalets retsmedicinske center for voldtægtsofre.




De to mænd, som i nat og i morges begik to hjemmerøverier og en voldtægt på Vestlolland får ikke megen ro, før de skal stilles for en dommer.

Offentliggjort Sidst opdateret