HJEMMERØVERI: MEDGERNINGSMÆND STADIG PÅ FRI FOD
MARIBO: Fire personer deltog tidligt torsdag morgen i et hjemmerøveri på en adresse på Nørrebrogade i Maribo.
Det kom frem fredag formiddag, da en af de fire, en 44-årig mand, blev fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing.
Manden blev under retsmødet sigtet for at have slået ofret, en 29-årig mand, med en liste. Han er også blevet sigtet for at have holdt en kniv mod halsen af den 29-årige.
Den 44-årige har nægtet sig skyldig.
Røveriet, hvor ofret ifølge sigtelserne også blev sparket, varede fra klokken 05 til 05.40.
Under dette blev der stjålet en iPhone, ur og smykker fra den 29-årige.
Grundlovsforhøret blev lukket, efter at sigtelsen blev læst op. Det skete, ifølge dommer Allan Moltke Hansen, fordi der er medgerningsmænd på fri fod.
På begæring af forsvarer Lonnie Kromann Nielsen nedlagde dommeren også et navneforbud.
Det skete, fordi den 44-årige mand har et specielt efternavn.
Folketidende, der var til stede i den åbne del af retsmødet, protesterede mod både dørlukning og navneforbud.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde