Høj risiko for oversvømmelse: Boliger på Lolland bliver usælgelige
Oversvømmelse ved Kramnitze sidste efterår. Arkivfoto: Palle Nevad Frandsen
Foto: Palle Nevad Frandsen, FT
En stor del af boligerne i Lolland Kommune er i risiko for at blive oversvømmet.
Der er rigtig mange beboere på Lolland, der har oplevet, hvad de voldsomme oversvømmelser, der har ramt lokalområdet over flere omgange igennem de seneste måneder.
Kældre bliver oversvømmede, boliger bliver ubeboelige, og frustrerede boligejere , som eksempelvis Manja Maria fra Sakskøbing, må blot se magtesløse til, når vandmasserne trænger sig på.
Ikke meget tyder på, at der i fremtiden vil være opløftende nyheder at hente for folk, der bor i de udsatte områder i hverken Guldborgsund, men især Lolland Kommune.
I Lolland Kommune er over 38 procent af boligerne i høj risiko for at blive oversvømmet via enten grundvand, regnvand eller havvand. Det viser en kortlægning, som Boliga har lavet for TV 2.
Hos Guldborgsund er tallet 32 procent.
Huse kan ikke blive solgt
Ud over det indtrængende vand får det også andre store konsekvenser for boligejerne, fortæller Lars Groth, der er analysechef hos Boliga til TV2.
- Helt overordnet for boligmarkedet begynder vi at have nogen, der ikke vil købe huse særlige steder på grund af risikoen for oversvømmelser. Der er huse, der slet ikke kan blive solgt, lyder den nedslående melding.
På landsplan er det hver sjette bolig, der er er i fare for at blive oversvømmet, mens tallet altså er endnu højere mange steder på Lolland og Falster.
I undersøgelsen nævnes især fritidshusene som ekstra udsatte.
Du kan selv tjekke risikoen for din bolig her
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned