Højrebyvej bliver "farlig skolevej"

I foråret 2007 holdt Lolland Kommune møde med politiet for at finde ud af, om nogle af kommunens veje burde betragtes som trafikfarlige. Det var der ikke, nåede parterne frem til.

Men nu har Lolland Kommunen alligevel fået en "farlige skolevej."
Kommunen, politiet og vejmyndigheden har lyttet til den kritik, som et forældrepar for et år siden rejste i Folketidende.

Højrebyvej er derfor på strækningen fra krydset i Ullerslev ved Græshavevej og til rundkørslen ved Søllested nu klassificeret som farlig skolevej.

Det betyder, at alle skoleeelever fra 0. til 9. klasse, som skal ad vejstykket for at komme til og fra Søllested Skole, kan få gratis buskort til skolebussen.

Cykelstien langs Højrebyvej slutter øst for Græshavevej. Der er der blot en hvid, malet stribe på vejbanens asfalt, der "skærmer" mod bilister, lastvogne og roevogne, der suser forbi.
Højrebyvej - også kendt som Nakskovsyd-vejen - er dermed nu den eneste officielle, farlige skolevej i Lolland Kommune.




Protest fra forældrepar hørt.

Offentliggjort Sidst opdateret