HALSTED: Der blev skrevet historie lørdag eftermiddag Halsted Kloster Golfklubs hul 2.
Det lykkedes nemlig Mads Laage fra Smørum at lave hole-in-one. Det er sket før, men aldrig når golfklubben er vært for Pro-Am match.
Der var nemlig en bil sat på højkant til den amatørspiller, der kunne lave hole-in-one på hul 2. Ved de foregående 25 Pro-Am matcher har det udelukkende været de professionelle, der kunne vinde en bil med et hole-in-one på hul 2. Det er dog aldrig lykkedes selv professionelle at køre fra Halsted i en ny bil. De professionelle må se sig slået af en amatørspiller.
- Det er fantastisk, siger lederen af matchen, Claus Wede.
Der skulle gå 26 år, før en golfspiller vandt en bil i Pro-Am match. Mads Laage vandt en bil sponseret af Brian Jørgensen, Peugeot Nakskov. PrivatfotoPrivat
Det er fantastisk.
Claus Wede, leder af Pro-Am match
Holdkaptajn
Annonce
Matchen havde 27 hold med 108 spillere. Holdene havde en professionel som kaptajn og tre amatør-golfere.
Det var tydeligt at se, hvem der var professionel og hvem der havde en mere afslappet dag på golfbanen. De professionelle spillere var meget målrettede, mens amatørspillerne tog en pause ved et pitstop og fyrede halvsløje vittigheder af.
Birgit Ravnholt er et kendt ansigt på golfbanen.
Hun er 88 år gammel og deltog i Pro-Am matchen.
Hun er den i Halsted Kloster Golfklubs, der har lavet hole-in-one flest gange. Rekorden på tre hole-in-one er hun ikke specielt imponeret over.
- Det er held, konstaterer hun nøgternt.
Det er held.
Birgit Ravnholt
88-årige Birgit Ravnholt har rekorden i flest hole-in-one. Dem har hun lavet tre af. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
Første gang hun fik hole-in-one, glemmer hun dog aldrig.
Hun havde gået 18 huller med sin veninde, da hendes søster tryglede hende om at gå ni huller til. Det lod hun sig overtale til - og så skete det heldige mirakel.
I alt blev der spillet om 340.000 kroner i pengepræmier.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde