Hørte snak om biltyveri i Lalandia

Turister på Lalandia kontaktede lørdag aften ved 23.30-tiden politiet, da de overhørte to mænd tale om, at de ville stjæle nogle biler.

Mændene var ankommet til Lalandia i en gul Mercedes med en knust rude, hvilket anmelderne også fandt mistænkeligt. Da politiet ankom, benægtede mændene, at de havde planer om ulovligheder.
Men politiet kunne konstatere, at føreren af bilen, en 23-årig mand fra Svebølle på Sjælland, ikke havde ret til at køre bil.




Offentliggjort Sidst opdateret