Hotel Harmonien genåbner måske snart
Snart er der måske igen liv på hotellets gange og i restauranten. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen/arkiv
Mulige købere vil bringe hotellet tilbage til dets storhedstid.
NAKSKOV Skiltet om lukningen i Hotel Harmoniens vinduer er for nylig skiftet ud med et til salg-skilt, og dette kan også snart være fortid. Der er konkret interesse for hotellet, der lukkede midt i juli. Det fortæller ejendomsmægler John Ole Hansen.
- Der er nogle, der i forvejen ejer hotel og kender branchen, der er ved at undersøge finansiering og markedet, fortæller han.
De kontaktede ham for tre uger siden, og parterne har allerede siddet med sælger til en snak om mulighederne. Her lå det i kortene, at det ikke bliver 100.000-200.000 kroner, der afgører, om hotellet skifter hænder. Dette er værdisat til knap seks millioner kroner, men sælger er forhandlingsvillig. Et afslag i prisen kan dække almindelige fejl og mangler, som en bygning af den dato kan have.
De interesserede har store ambitioner med et muligt køb. De vil bringe hotellet tilbage til fordums storhed, og blandt overvejelserne er en udvidelse af kapaciteten, der er på 34 værelser. Det kan ske ved inddragelse af den uudnyttede tagetage.
Ejendomsmægleren påpeger, at det er en lang proces, som ikke klares over natten. Han forestiller sig, at en handel kan komme i stand inden for en måned. I bedste fald kan Hotel Harmonien dermed igen åbne dørene allerede før nytår.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet