22 millioner kroner. Det er det beløb, som Lolland Kommunes forsyningsafdeling i år vil bruge på at renovere ledninger og udbygge fjernvarmenettet i Nakskov for.
Turen er kommet til Nakskovs nordøstlige del, hvor en fræser i går satte tænderne i Løjtoftevej ud for Østre Allé - og jo, for at ledningsnettet kan blive moderniseret, må trafikanterne indstille sig på trafikale gener. Især på den ene af Nakskovs hovedindfaldsveje, Løjtoftevej.
Første del af arbejdet går ud på at grave en helt ny regnvandsledning ned i Østre Allé på stykket fra Løjtoftevej og ned til Stormarks Allé, oplyser projektleder i forsyningsafdelingen, Carsten Skude Larsen.
Den store ledning, der har en diameter på 80 centimeter, skal forbindes med regnvandsledningen, der ligger i Løjtoftevejs vejbane i siden tættest mod Svingelen. Der rodes i Løjtoftevej til og med fredag i næste uge, men forsyningen vil forsøge at opretholde trafikken i to spor imens.
Senere på foråret skal der også lægges to nye vandledninger i Løjtoftevej, udskiftes spildevandsledning, etableres nye vandstik og nye spildevands-stik ind til husene og laves regnvands-stik. Desuden skal fjernvarmeledningen opdimensioneres, så vejen skal graves op på kryds og tværs.
Løjtoftevej vil derfor være periodevis lukket fra Ringvejen til Grønvej cirka fra 1. maj til midt i august. Det meste af tiden vil vejen dog være åben i ét spor,
I perioden 1. april frem til 1. september arbejdes der også på stykket af Østre Allé, Fastings Allé og Karbergs Allé, der skal have fjernvarme, udskiftet vandledningerne og repareret spildevandsledningerne nogle steder.
Stormarks Allé skal igennem det samme på strækningen fra Østre Allé til Ole Kirks Allé. Efter uge 28 kommer turen til en del af Kløvervænget, Vibevænget, Parkvænget og Skovvænget, der også skal have fjernvarme og renoveret ledninger.
Marianne knudsen
mk@folketidende.dk
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde