STOKKEMARKE: Sidst på eftermiddagen onsdag brændte et hus på Brandsmoses Ringvej i Stokkemarke.
Brandvæsnet blev alarmeret kort før klokken halv fem og kom frem til en voldsom husbrand.
- Huset var helt overtændt, da vi kom frem, fortæller indsatsleder hos Lolland-Falsters Brandvæsen Finn Antonisen.
Halvdelen af huset er helt udbrændt og resten af huset er voldsomt skadet, fortæller indsatslederen.
Vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi fortæller, at man i forbindelse med branden har anholdt en kvinde, da der er mistanke om at branden er påsat.
Annonce
Efterforskningsleder hos lokalpolitiet Bo von Würden oplyser torsdag formiddag, at det endnu ikke er besluttet om den 33-årige kvinde, som er anholdt bliver femstillet i et grundlovsforhør.
- Kvinden har erkendt at hun på grund af nogle personlige problemer, onsdag ved hjælp af nogle brændbare væsker satte ild til huset, som hun lejer, siger Bo von Würden.
Ingen kom til skade ved branden.
Kvinden blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag og fængslet i surrogat på det psykiatriske hospital Oringe indtil 13. september, oplyser politiet.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker