Minibyen flytter sammen med Frilandsmuseet. De to lokale attraktioner har, i samarbejde med kommunens embedsmænd, lavet en plan for samlivet, og i går sagde kommunens Teknik- og Miljøudvalg ja til den lokalplan, der skal gøre det formelt muligt.
- Det er et rigtig godt forslag, der ligger, og vi er meget glade for det gode samarbejde med museet og kommunen, siger Minibyens formand, Birgit Nielsen.
Minibyen og museet får fælles indgang, og de foreløbigt 60 huse skal ligge på det grønne areal ved gavlen af den gamle lade.
Det forventes, at det årlige besøgsantal vil øges fra godt 20.000 gæster til op mod 35.000, når Minibyen flytter ind.
Planen skal dog godkendes endeligt af byrådet, inden den kan sendes i offentlig høring. Det mødes 30. april.
- Jeg håber virkelig, det går igennem. Vi har ventet længe på det, siger Birgit Nielsen.
Peter hansen
ph@folketidende.dk
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker