Hygiejne er en holdsport i ældreplejen

LOLLAND Generelt har covid-19-smittetrykket på Lolland-Falster været holdt på et relativt lavt niveau i forhold til resten af Danmark.

Men med et stigende antal nye smittede viste den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut torsdag klokken 14, at incidenstallet for de seneste syv dage i Lolland Kommune - altså antallet af smittede per 100.000 - nu er oppe på 27.

Det er over den såkaldte "bekymringsgrænse", og det får selvfølgelig fagfolk som hygiejnesygeplejerske Anette Christiansen til at rynke brynene.

Hendes job er at sørge for, at der i samspil med borgere, frivillige og ikke mindst ansatte i ældreplejen er så højt et niveau af hygiejne på plejecentrene, at mulighederne for at smitte sårbare ældre minimeres så meget, som de nu engang kan.

Fokus i flere år

Det har man være god til i Lolland Kommune. Det skyldes ikke bare en god indsats, siden covid-19 kom til landet for mere end et halvt år siden, men at der har været fokus på hygiejnen i ældreplejen i mange år.

- Vi har været heldige her i Lolland Kommune i den forstand, at hygiejne var noget, vi fik et særligt fokus på allerede tilbage i 2008. Det har ført til, vi har haft fokus på hygiejnen i praksis ude på plejecentrene, for det er det, der betyder mest. Vi har for eksempel fået særlige handsker, der er af en så høj kvalitet, at man ikke kan overføre bakterier eller andet til borgerne, hvis vi behandler sår, og vi implementerede visiret før, der kom krav om den slags, forklarer Anette Christiansen.

Langt de fleste almindelige mennesker vælger mundbindet fremfor visiret, og det kan også være en god og gangbar vej. Men i praksis, i en travl hverdag, giver visiret mere mening for plejepersonalet, fortæller Anette Christiansen.

- Vi tog hurtigt visiret i brug i Lolland Kommune. Vi skal ikke smitte borgerne, og borgerne skal ikke smitte os. Men da man begyndte at anbefale mundbindene, tænkte jeg straks "åh nej, det kommer aldrig til at gå". Man skal jo faktisk både spritte hænderne af før og efter, man tager det på, hvis der ikke skal være nogen smittefare. Jeg tog til Tyskland og kiggede på tusindvis af mennesker for at se, om folk gjorde det rigtigt, og jeg fandt én, der håndterede mundbindet korrekt, resten begik en fejl et eller andet sted i processen.

- Derfor har vi valgt at fastholde brugen af visiret. Der er også en risiko for, at nogle ting kan komme under visiret, men vi kan se, at mundbindet i praksis ikke bliver brugt korrekt, så der vurderer vi, at det er smartere med visiret, forklarer Anette Christiansen.

Praksis er konge

Ordet praksis går igen flere gange i snakken med hygiejnesygeplejersken. Der findes forskning på rigtig mange områder, og den skal man ikke kimse ad, men i en travl hverdag handler det mere om, hvad der reelt bliver gjort.

For eksempel har håndhygiejnen været et fokus gennem mange år. Allerede i 2015 blev der stillet håndsprit op på plejecentrene, som personalet blev instrueret i at bruge.

Men selv om en god håndvask skal tage 30 sekunder i ældreplejen på Lolland, så var det ikke altid, det blev lige lang tid i en travl hverdag.

Der blev hurtigt taget fat om problemet, og alle blev enige om at trække deres del af læsset. For det kan ikke lade sig gøre at holde et højt niveau af hygiejne på plejecentrene, hvis alle ikke er enige om omfanget af indsatsen.

- Uden en indsats, alle var med på, så var det her ikke gået så godt, som det er. Jeg plejer at sige, at smittekæden ikke er stærkere end det svagere led. Men heldigvis har vi en kanon opbakning hele vejen rundt i kommunen fra ledelse til plejepersonale og ikke mindst frivillige hjælpere og borgerne selv. Det betyder rigtig meget for de gode resultater. Og det betyder alt, at både personale og borgere gør deres, siger Anette Christiansen.

Men der er ingen garantier for, at tidligere tiders succes betyder succes i fremtiden.

Tidligere har to personer på et af kommunens plejecentre været smittet med covid-19 andetsteds fra, men det høje niveau af hygiejne gjorde, at ingen andre blev smittet.

- Det viser bare, at indsatsen rent faktisk virker, konkluderer Anette Christiansen.