Hytterne kom på plads
Det gik rivende stærkt, da de seks hytter blev løftet af blokvognene tirsdag morgen. De udgør rygraden i Maribos nye vandrerhjem. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Vandrerhjemshytter blev hejst på plads.
MARIBO Tirsdag morgen rullede de seks halvrunde hytter, der fremover skal udgøre en væsentlig del af det nye vandrerhjem i Maribo, ind på pladsen ved Maribo Hallerne.
Få timer efter kørte det jyske firma, der producerer hytterne, retur.
- Alt gik fuldstændigt planmæssigt. Men alle forberedelserne var også lavet på forhånd: De spyd, hytterne skulle stå på, var sat op, og kloakarbejdet var færdiggjort. Så det var lige til at gå til, siger haldirektør Morten Harkjær Nielsen.
Dermed følger projektet tidsplanen.
- Nu skal al pynten uden om laves - stisystemer og så videre, siger Morten.
Tidsplanen er dog blevet skubbet lidt - og det er coronaens skyld.
- Vores ambition var at have en offentlig åbning 2. juni med borgmestertale og festivitas. Men grundet statsministerens udmelding om en hævelse af forsamlingsforbuddet 8. juni tænker vi at vente med at holde åbningen til midt i juni. Det er fjollet at holde en åbning med blot 10 mennesker, siger Morten Harkjær Nielsen.
Han annoncerer, at der også kommer et åbent hus, hvor alle maribonitter kan tage det nye vandrerhjem i øjemål.
Vandrerhjemmets hytter kan dog allerede bookes fra 2. juni, og man kan allerede nu booke sig ind på Danhostels hjemmeside og inden for de næste par dage også på booking.com.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde