I dag mindes en voldsom dag i det lollandske luftrum
Gennem årene er indsatsen fra de amerikanske flyvere blevet markeret med en kransenedlæggelse ved flyvermonumentet i Lungholm inddæmningen. Arkivfoto: Finn Jørgensen
ukendt
For 80 år siden:: Den amerikanske ambassade vil være med til at mindes amerikanske flyvere, som blev dræbt i luftkamp over Lolland.
SAKSFJED: Efterhånden er der kun få tilbage, som sikkert husker 9. april 1944. Selv om datoen kunne markere, at det var fire år siden, landet blev besat af tyskerne, så havde det faktisk intet med de voldsomme begivenheder at gøre denne dag.
På himlen højt over Danmark var 296 amerikanske bombefly af mærkerne B-17 og B-24 på vej mod Poznan, hvor de skulle bombe en tysk flyfabrik. De fik dog hurtigt selskab af tyske jagerfly, som gik til angreb, og mange bombefly blev ramt.
Det ene, en B-24 Liberator, nødlandede i Saksfjed Inddæmningen, men maskinen brød i brand kort efter landingen. Et besætningsmedlem blev dræbt, da han sprang ud fra flyet i for lav højde, mens to skytter var dræbt under ildkampene i luften.
Besøg fra ambassaden
Syv andre besætningsmedlemmer overlevede, selv om den ene faktisk hang fast i flyet med sin faldskærm, da det nødlandede. Alle blev efterfølgende arresteret af tyskerne og kom videre til fangelejre i Tyskland, inden de efter krigens afslutning kom hjem til USA.
Året efter blev der rejst en mindesten i Lungholm Inddæmningen, og her har man siden markeret amerikanernes indsats med en kransenedlæggelse 9. april. Det sker også i år, hvor der, i anledning af at det er 80 år siden, vil være repræsentanter fra Hjemmeværnseskadrille 233 Lolland Falster, politiet samt andre militære enheder, ligesom der også vil være besøg fra den amerikanske ambassade.
Vil man være med til markeringen, skal man møde ved jægerhytten klokken 10.45, og kransenedlæggelsen vil finde sted klokken 11.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned