- I KOMMER TIL AT AFVIKLE ØEN

FEMØ: Alle med interesse for Femøs færgedrift var af beboerforeningen på øen blevet opfordret til at komme til et borgermøde om fremtidens færgedrift på Femø Kro onsdag aften for at mødes med medlemmer af klima-, teknik- og miljøudvalget i Lolland Kommune.

Det udløste et stort fremmøde på omkring 35 femøboerne, hvor et forhøjet toneleje og en presset stemmeføring hos flere af øboerne vidnede om, at færgen - eller øens livsnerve, som de kaldte den - har en kolossalt stor betydning i øboernes liv.

Femø Beboerforening anstrengte sig derfor i en række velforberedte oplæg spækket med historik, baggrundsviden, henvisning til tidligere, måske nu glemte, rapporter, talmateriale, grafer, ja, selv videoklip fra nyheder og revy at anskueliggøre, at femøboerne havde noget misteligt på spil, som de ikke vil finde sig i at miste, i hvert fald ikke uden protest - nemlig deres bosætning, privatøkonomi, huspriser, turisme og erhverv.

På en ø står og falder det hele med færgedriften, fik de fire fremmødte medlemmer af udvalget, formand Tine Vinther Clausen (V), næstformand Muj Berisha (S), Knud Knudsen (V) og Per Kim  Nielsen (løsgænger), at vide. Udover dem var blandt andet også Rikke Jensen, teknisk direktør i Lolland Kommune, og Jytte Harpøth, sektorchef for teknik og miljø, mødt op for at lytte.

Til stede var desuden repræsentanter fra Ø-kontaktudvalget.

En bunden opgave

Baggrunden for borgermødet var, at klima-, teknik- og miljøudvalget har fået til opgave af økonomi- og erhvervsudvalget at udarbejde et forslag til byrådet om fremtidens færgedrift, der både skal handle om at få moderniseret færgedriften, men også at få nedbragt driftsomkostningerne med 5 til 10 millioner kroner årligt.

Det betyder helt konkret for femøboerne, at de måske nok kigger ind i en fremtid, hvor den ældste af færgerne, "Femøsund", står til udskiftning med en ny og grøn elfærge, men også en fremtid med færre færger, ændrede ruter og færre afgange.

Det var den opgave, medlemmerne af klima-, teknik- og miljøudvalget håbede på at få indspark til.

Men det måtte de kigge langt efter.

For formanden for Femø Beboerforening ville slet ikke være med på præmissen om, at modernisering af færgedriften også skulle indebære besparelser.

- Vi kan ikke være kreative med en pistol for panden, sagde Inge-Lise Bisted.

Hun kom i sit oplæg ind på, at øerne ustandseligt bliver mødt med forslag til besparelser, som øboerne skal bruge kræfter på at kæmpe mod.

I oplægget indgik et gammelt billede af nogle øboerne med bannere, hvor der stod: Vores Ø' Færge. Og som femøbo Linda Boesen meget illustrativt for pointen kunne tilføje:

- Drengen der yderst til venstre i billedet, det er min søn. Han er bliver 25 år nu. Er I klar over, hvor længe der har været ballade om færgen ...

Hun tilføjede derefter, at:

- Jeg kan hverken gå, cykle eller køre bil på vandet, og jeg pendler til Nykøbing, så jeg har behov for stabilitet i færgefarten.

Infrastruktur er afgørende

Et andet medlem af Femø Beboerforening, Beatrice Linnet Michelsen, satte ord på færgens betydning for livet på Femø med afsæt i sin egen historie.

- Vi kiggede meget på infrastrukturen, da vi købte et husmandssted på Femø og flyttede vores virksomhed hertil, fortalte hun og understregede, at netop "den blå landevej" fik afgørende betydning for deres valg.

- Vi er underlagt vind og vejr og en slidt gammel færge. Det lever vi med. Men det er vigtigt, at man ikke fjerner asfalten på "den blå landevej", stopper med at lave hullerne i vejen eller laver en omvej, sagde hun.

Hun påpegede, at der desuden er en udvikling i gang på Femø, hvor flere virksomheder er kommet til øen i hendes tid på Femø, og at der desuden er kommet flere børn.

- Vi tror, at det er en udvikling, der vil fortsætte, for når der bliver sat huse til salg, så bliver de solgt. Vi har derfor brug for ro og stabilitet, så det ikke bliver en årligt tilbagevendende begivenhed, hvad der skal ske.

Dernæst fik Carsten Vindnæs ordet. Han kom både ind på prisstigningerne for at benytte færgen og de bebudede besparelser på fremtidens færgefart.

Hans væsentligste pointe var, at statens §20-tilskud bliver brugt forkert i Lolland Kommune, fordi det ikke kun bliver brugt til øernes færgedrift.

Det var ifølge ham grunden til, at færgedriften giver røde tal i kommunens budget.

- Øerne og færgedriften koster ikke kommunen en krone, sagde han.

Han fandt derfor besparelser urimelige.

Det fik direktør Rikke Jensen til at påpege, at der også er udgifter til vedligehold af færgerne.

Men derudover spurgte både hun og udvalgsformand Tine Vinther Clausen , om Carsten Vindnæs planlagde at deltage i den arbejdsgruppe om økonomien, som snart skal samles.

Klima-, teknik- og miljøudvalget har nemlig netop godkendt kommissorium for i alt fire arbejdsgrupper, som skal arbejde med fremtidens færgefart. Heraf en om økonomien.

Det ville han gerne, hvilket glædede dem.

- Vi håber virkelig, I vil gå ind i arbejdsgrupperne, sagde Tine Vinther Clausen.

Ville have præmis ændret

Formanden for Femø Beboerforening, Inge-Lise Bisted, var dog skeptisk.

- Hvis ikke formuleringen om at nedbringe driftsomkostninger for 5 til 10 millioner kroner årligt bliver omformuleret, er der ingen fra Femø, der vil deltage. I hvert fald ikke i arbejdsgruppen om udviklingstiltag, sagde hun.

- Målet skal være at skabe en bedre, mere effektiv og gerne billigere færgefart, tilføjede hun.

Det fik direktør Rikke Jensen til at påpege, at opgaven fra økonomi- og erhvervsudvalget var bunden.

- Økonomi- og erhvervsudvalget sagde: I får ikke pengene til en ny færge, hvis I ikke sparer på driften, fastslog hun.

Det fik en fra salen til at udbryde:

- Hvad skal vi med færgen, hvis der ikke længere bor nogen på øen?

Næstformanden Muj Berisha (S) fandt det dejligt med ildsjæle, der ville kæmpe for Femø.

- Men vi er en kommune som helhed. Vi er nødt til at arbejde sammen og se os selv som helhed. Og vi er nødt til at gøre noget andet for at få noget andet, sagde han.

Herefter var der indlæg fra salen.

Eini Grønvold, som har bosat sig på Femø for to år siden, betragtede sig som en del af en ung generation, som er begyndt at søge ud af byerne, især mod øerne.

- Øerne er en mulighed for folk, der gerne vil noget andet. Så i stedet for endnu et ræs mod bunden, hvad så med at tænke, at øerne er noget af det mest unikke, vi har, sagde hun og opfordrede til, at der blev investeret i stedet for sparet.

- Vores plan er at stifte familie på Femø - eller en anden ø, hvis det viser sig for svært at bo på Femø, fortalte hun.

Ifølge Eini Grønvold skulle politikerne hellere sikre, at Femø kunne gå med sit momentum, som hun kaldte det, og blive en vækst-ø.

Ole Skibdal, som har et fritidshus på Fejø, lavede en parallel til historien om en mand med en hest, der var for dyr at fodre, derfor vænnede han den af med at få mad, og så døde den.

- Det mandat, I sidder med, er for snævert, sagde han.

Frygter usælgeligt hus

Karina Bøgelund Jensen, der købte hus på Femø i januar, fortalte, at hun var afhængig af at tage færgen på ydertidspunkter, og at hun frygtede for at miste adgangen til det.

- I kommer til at afvikle øen, og vi kommer til at stå med et hus, vi ikke kan sælge, sagde hun.

Torben Frederiksen, landmand på Femø, har netop forpagtet sine 450 hektarer ud.

- De skal drives fra fastlandet, fordi vi ingen skole har, måske heller ingen læge, vi sakker længere og længere bagud. Fakta er, at vi har et samfund, der går mere og mere i stå. Vi sidder i en skruetvinge, sagde han.

- Vi kan ikke engang få en mand til at klippe en hæk.

Henrik Rasmussen, der er landmand i Horslunde fortalte, at han var afhængig af at kunne pendle frem og tilbage med sine maskiner.

- Det bliver svært, hvis I ikke beholder seks-syv ture, sagde han.

Forpagteren på Femø Kro, Morten Fanning, lod vide, at han som beboer og erhvervsdrivende ville blive dobbelt ramt af besparelser på færgedriften.

Det fik Tine Vinther Clausen til at sige til salen:

- Jeg hører, hvad I siger, og det vi forestiller os er jo ikke, at der ikke skal være afgange, men måske skal noget være anderledes. Vi håber og tror, at I stiller med folk, der vil hjælpe os med at komme i mål.

- Vi vil meget gerne i gang med arbejdet om fremtidens færgefart.