Der planlægges opført otte bygninger på mellem en og fire etager, der skal bruges til boliger, erhverv, hotel, vandrehjem, ferieudlejning, café og restauration. Foto: Bertelsen & Scheving ArkitekterBertelsen & Scheving Arkitekter
Området er udlagt til havnerelaterede, transporttunge erhverv, og projektet kræver derfor en ny lokalplan samt et tillæg til kommuneplanen, som ændrer anvendelsen.
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
OffentliggjortSidst opdateret
NAKSKOV Investor Lars-Erik Houmann Christensens plan for den tidligere mørtelværksgrund og grunden, hvor de gamle siloer stod på den sydlige kaj i Nakskov, konkretiseres nu.
Der er udarbejdet et idéoplæg til projektet, der omfatter en kombination af boliger, let erhverv og eventuelt et hotel eller vandrehjem i de otte bygninger på mellem en og fire etager, placeret med gavlen mod havnen.
Området er udlagt til havnerelaterede, transporttunge erhverv, og projektet kræver derfor en ny lokalplan samt et tillæg til kommuneplanen, som ændrer anvendelsen. Da ændringen er væsentlig, bliver der denne "foroffentlighed" i form af idéoplægget.
Der er i august foretaget en støjanalyse og en trafikvurdering af projektet. De bliver færdige i løbet af en uge og hæftes ved oplægget. Der er tung trafik ad vejen Skandsen, og der løber en vej med tung trafik på tværs af arealet, og den vej skal i givet fald omlægges.
Kommunen har desuden modtaget en udtalelse fra Nakskov Havn, hvori havnen gør opmærksom på, at kaj 8 op til de mulige boliger bliver benyttet i dens fulde længde til både lastning og losning af skibe.
Annonce
Kajområdet er indhegnet samt overvåget. Når et skib lægger til kaj, er der ikke offentlig adgang til havneområdet. Nakskov Havn vurderer, at den foreslåede anvendelse af områderne til blandt andet boliger op til kaj 8 ikke kan gennemføres samtidigt med en fortsat havneaktivitet på den østlige halvdel af kaj 8.
Sagen var til behandling i teknisk udvalg i denne uge, hvor problemet - ifølge fungerende formand Leif Utermöhl (S) - er løst ved at droppe en af to nye broer tværs over havnen, så der ikke bliver adgang til havneområdet.
Om støj og støv siger han, at der intet alarmerende er, men at det er en erhvervshavn, og at larm og støvgener ikke vil kunne undgås.
Et flertal i udvalget besluttede at godkende idéoplægget og sende det i fire ugers høring. Enhedslisten er imod. Partiet vil i stedet bruge arealet til rekreative formål.
Nakskov Havn får måske også en ny bro, vest for Nybro. Foto: Bertelsen & Scheving ArkitekterBertelsen & Scheving Arkitekter
Nakskov Havn får måske også en ny bro, vest for Nybro. Foto: Bertelsen & Scheving ArkitekterBertelsen & Scheving Arkitekter
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned