Idrætspriser uddelt: Her er årets forening på Lolland
Patrick Hansen og Jonas Pipper Rasmussen fra Rødby Badminton Klub kunne modtage prisen som årets forening ved uddelingen i Nakskov Teater. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen, FT
Sejren over Nykøbing var nok ikke afgørende for at blive årets forening, men den luner hos badmintonspillerne i Rødby.
LOLLAND: Der var masser af blomster, popmusik i højtalerne, lysshow og glade vindere, da Lolland Kommune onsdag aften fejrede foreningsfolkene inden for idræt. Ikke alene skulle der hyldes medaljetagere fra mesterskaber både nationalt og internationalt, men en række specialpriser skulle også uddeles.
Den sejr kan vi godt more os over, når vi skal rivalisere med den store nabokommune.
Holger Schou Rasmussen
En af aftenens helt store priser er den, der går til årets forening. Her var Maribo Gymnastikforening, Femø Idrætsforening og Rødby Badminton Klub nomineret, og prisen endte med at gå til ketchersvingerne fra Sydlolland.
- I er klub, der er kendt for et stærkt sammenhold, og har en sammentømret, stabil gruppe af aktive og dygtige badmintonspillere, forklarede borgmester Holger Schou Rasmussen, da han begrundede valget af klubben, som sidste år fyldte 90 år.
Dermed er badmintonklubben fra Rødby en af landets ældste. Det var først i 1930, at sporten officielt kom til landet.
Slog rivalerne fra Nykøbing
Annonce
Den sydlollandske klub har trodset alle odds, og er på turneringssiden landsdelens bedste til at banke til fjerboldene. Og det er bestemt ingen selvfølge at være en stærk badmintonklub på elitesiden.
- Der er kamp om de unge, og der er mange klubber som har haft svært ved at stille op i holdturneringerne. Selv med holdfællesskaber på tværs af flere klubber, har nogle været nødsaget til at kaste håndklædet i ringen, sagde Holger Schou Rasmussen.
Lolland Kommunes Idrætspriser 2023
Lederprisen: Jesper Kristensen, FC Nakskov.
Ungdomslederprisen: Steen Petersen, Nakskov Spejderne, Det Danske Spejderkorps.
Årets Præstation: Erik Lystrup, Rødby Go-Kart Klub.
Årets Master: Finn Larsen, Vandsport20.
Årets Senioridrætspris, hold: Berit Bech, Marianne Rasmussen og Peter Lundsgaard, Lollands Bueskytte Klub.
Årets Ungdomsidrætspris, hold: Team Sydhavsøerne U17-hold.
Årets Forening: Rødby Badminton Klub.
I oktober var klubben ude i kampen om at Sydhavsøerne, og med en sejr på 7-6 over Nykøbing Falster blev lollikkerne de ukronede konger.
- Den sejr kan vi godt more os over, når vi skal rivalisere med den store nabokommune, slog borgmesteren fast.
Jesper Kristensen fra FC Nakskov fik årets lederpris, som blev overrakt af borgmester Holger Schou Rasmussen (S). Foto: Palle Nevad FrandsenPALLE NEVAD FRANDSEN, FT
Med til udnævnelsen fulgte ud over æren og et diplom også 5.000 kroner til klubkassen.
Seneste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Så du det også? Derfor fløj stort amerikansk fly lavt over LF
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Udbrændt: - Pludselig stod den bare i flammer
Guldborgsundlisten har fået ekstra tid i partistøtte-sag
Mest læste artikler
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Ikonisk kro solgt til indisk milliardær
Spor blokeret på motorvej
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel